Så er der nye smartphones fra Moto, med fokus på teknologier der gør livet lettere for brugeren

Der er noget der er vigtiger end andet ved en smartphone. To af de meget vigtige ting er er et kamera der bare virker og en batterilevetid som sikrer at du ikke løber tør for batteri hele tiden

moto smart 5,5 tommer

Endelig ser vi igen mobiler fra Moto – tidligere Motorola – og det er faktisk et par spændende mobiler vi snart skal se i gadebilledet.

De tre nye smartphones er Moto G, Moto G Plus og Moto G Play. Hver af dem er udstyret med teknologier der retter sig mod specielle funktioner.

Moto G er den fjerde generation af Moto G smartphonen. Det er en 5,5” smartphone med et fuld HD-display og et 13MP kamera. Den er udstyret med et 3.000 mAh batteri og en lynhurtig octa-core processor. Endelig har den TurboPower som kan give dig op til seks timers drift på bare 15 minutters opladning.

Moto G Plus er en dedikeret kamera-mobil med et 16MP kamera der bruger to forskellige teknologier til at sikre super godt fokus. De to teknologier er laser focus og phase detech autofocus. Det betyder at du kan tage gode og klare billeder dag såvel som nat.

Der er også en fingeraftryksscanner som du f.eks. kan bruge til at tænde for din smartphone.

Moto G Play er rettet mod det publikum der vil have en hurtig og pålidelig ydelse fra mobilens quad-core processor. Den er designet til at holde en hel dag, har et 2.800 mAh battri og endelig er den udstyret med en ren Android, hvor alle unødige funktioner er fjeret.

Mobo G og Moto G Plus kommer på markedet i juni og Moto G Play rammer markedet i løbet af sommeren.

Læs også:

Unboxing: OnePlus 5T OnePlus 5T har alle muligheder for at blive mobilen der slår alle andre af pinden. Det siger rygterne altså. Jeg har fået lov til at teste mobilen, o...
TEST: OnePlus 5T – Super smartphone til lav pris ’Jamen er OnePlus 5T ikke bare en større version af OnePlus 5?’ Den bemærkning har jeg hørt et par gange siden jeg begyndte at teste flagskibsversione...

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (1791 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992. Han startede som redaktør på det nu hedengangne it-blad, PC World, og arbejdede efterfølgende som redaktør på ugebladet Ingeniøren. Derefter gik turen til Aller, hvor han arbejdede som it-redaktør på blade som Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test.
Kommentar til artiklen?