Samsung Galaxy S9 sender Samsung til tops igen

Samsung har i dag søndag lanceret deres nye smartphone Galaxy S9 og S9+, og begge er udstyret med et utroligt spændende kamera

Det er ikke kun Huawei der har haft lanceringer her før Mobile World Congress starter officielt i morgen.

Den koreanske gigantvirksomhed, Samsung, har lanceret deres helt nye smartphone, Galaxy S9 og S9+ – et stykke hardware der godt kunne være den mest avancerede kamera-mobil til dato.

Der er ingen tvivl om, at det der har været fokus på med den nye telefoner fra Samsung, har været kameraet. Deres nye flagskibsmobiler er udstyret med såkaldt dobbelt blænde, der understtter både F1.5 og F2, og så findes den både i bagkameraet på S9 og i det bagerste vidvinkelkamera i S9+, og det gør Low-Light-kameraet ekstra effektivt.

Kameraet er samtidig udstyret med en Super Slow-mo funktion, og som på iPhone X kan du skabe personlige AR Emojis, så du kan animere dine små ansigter i beskeder.

Galaxy S9 og S9+ er designet med et Infinity-display, der giver en større skærmoplevelse, og har stereohøjttalere med Dolby Atmos-lyd. Med mobilerne følger der også et sæt høretelefoner der er kalibreret af AKG, og det er et stort plus for disse smartphones.

Kamerafunktionerne i Galaxy S9 og S9+ inkluderer:

  • Super Slow-mo: Dynamisk slow-motion-video, som fanger 960 billeder i sekundet. Galaxy S9 og S9+ har desuden automatisk Motion Detection, som automatisk begynder at optage, når der registreres bevægelse i billedet.
  • Low Light-kamera: Ligesom den menneskelige iris ændrer størrelse afhængigt af lysindfaldet, kan Samsungs dobbelte blænde1 (F1.5 – F2.4) automatisk justere lysindtaget, hvilket resulterer i klare og tydelige billeder selv under dårlige lysforhold.
  • AR Emoji: AR Emoji analyserer 2D-billeder af brugeren og registrerer mere end 100 ansigtsegenskaber for at generere en kopi i 3D, der imiterer ansigtsudtryk som blink og nik med hovedet. Med AR Emoji kan man skabe en række personlige emojis i standard GIF-format og dele dem via de fleste beskedtjenester.
  • Bixby: Samsungs smarte platform, Bixby, er en intelligent brugerflade, som hjælper brugerne med at få mere ud af sin mobil gennem Bixby Vision, Voice og Home. Bixby er desuden integreret i kameraet, hvilket gør funktionen stemmestyret – og gennem Augmented Reality og funktionen Live Translation2 kan man eksempelvis oversætte skilte og menukort fra andre sprog og valutaer i realtid gennem kameraet.

De nye mobiler har fået app’en SmartThings installeret, og det gør at Galaxy S9 og S9+ kan fungere som styreenhed i det smarte hjem – hvis de smarte enheder understøtter SmartThings.

Derudover er der et nyt dockingsystem, DeX Pad, som gør at du kan forvandle Galaxy S9 og S9+ til en arbejdsstation med en computerlignende oplevelse, der kan styres med en mus – eksempelvis til redigering af dokumenter eller til at spille spil i fuldskærmstilstand på den større skærm.

Brugerne kan også konvertere mobilen til et tastatur eller en TouchPad ved hjælp af DeX Pad. Telefonerne er desuden udstyret med ekstern hukommelse på op till 400GB med micro SD (sælges separat) og er udstyret med kraftfulde processorer for at kunne håndtere store datamængder.

Galaxy S9 og S9+ er tilgængelige i Danmark fra og med den 16. marts 2018 i farverne Midnight Black, Titanium Gray, Coral Blue og den helt nye farve Lilac Purple. Vejledende udsalgspriser: Galaxy S9, 6.699 kroner. Galaxy S9+ 7.499 kroner. Og det er glædeligt at se, at prisen ikke har passeret de 8.000 kroner. Ros til Samsung for det valg.

Fakta: Samsung Galaxy S9 er udstyret med Octa-core (2,7 GHz Quad + 1,7 GHz Quad) og 4 GB RAM, 64 GB intern hukommelse og plads til 400 GB med micro SD. Har en 5,8 “Quad HD 2960×1440 Super AMOLED-skærm. Batteri på 3.000 mAh (Fast charging og Wireless opladning), 147,7 x 68,7 x 8,5 mm, vægt 163 g. Frontkamera: 8MP AF (F1.7), bagkamera: Super Speed Dual Pixel 12MP (AF, OIS, F1.5/F2.4). Operativsystem Android 8 (Oreo). Wi-Fi: 802,11 g / n / ac (2,4 / 5 GHz). Netværk: 4G (op til 1,2 Gbps / 150 Mbps). Forbindelser: Bluetooth v5.0, USB Type-C 3.0, support til Samsung Pay, GPS. Autentificering: Iris, fingeraftryk og ansigtsgenkendelse. Andet: IP68-certificering, Dual SIM, indbyggede stereohøjttalere kalibreret af AKG.

Fakta: Samsung Galaxy S9 + er udstyret med Octa-core (2,7 GHz + 1,7 GHz) og 6 GB RAM, 64 GB intern hukommelse og plads til 400 GB med Micro SD. Har en 6,2″ Quad HD 2960×1440 Super AMOLED-skærm (529 ppi). Batteri på 3.500 mAh (Fast charging og Wireless charging), 158,1 x 73,8 x 8,5 mm, vægt 189 g. Frontkamera: 8MP AF (F1.7), Dobbelt bagkamera: Wide-angle Super Speed Dual Pixel 12MP (AF, OIS, F1.5/F2.4) + Telephoto 12 MP (AF, OIS, Optical Zoom x2, F2.4). Operativsystem Android 8 (Oreo). Wi-Fi: 802,11 g / n / ac (2,4 / 5 GHz). Netværk: 4G (op til 1,2 Gbps / 150 Mbps). Forbindelser: Bluetooth v5.0, USB Type-C 3.0, support til Samsung Pay, GPS. Autentificering: Iris, fingeraftryk og ansigtsgenkendelse. Andet: IP68-certificering, Dual SIM, indbyggede stereohøjttalere kalibreret af AKG.

Læs også:

Samsung arbejder på OLED-skærm der ikke kan gå i s... Samsung er hastigt på vej med en OLED-skærm der ikke alene kan foldes, men som heller ikke kan gå i stykker, og det baner vejen for verdens første ægt...
Så er Samsung klar med en budget-mobil Så lad os lige starte med at kigge på det mest spændende i den nye mobil, nemlig kameraet. Der er en 8MP 120-graders Ultra Wide linse der giver kamera...

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (1911 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?