Send penge via Facebook messenger

Facebook har lige annonceret at det nu bliver muligt at sende penge til hinanden over deres messenger-program

facebook betalinger

Nu bliver det snart muligt at sende penge til dine venner når du chatter med dem gennem Facebook messenger.

Funktionen, der lige er blevet lanceret og som snart ruller ud i hele USA, fungerer ganske simpelt ved, at folk skriver et dollars tegn, $, efterfulgt af beløbet der skal sendes. Klik på “pay” og pengene forsvinder lige så stille fra dit kreditkort, og sættes ind på din vens konto.

Som med så mange andre betalingstjenester så kan der gå op til tre arbejdsdage inden pengene er fremme, men til gengæld er tjeneste gratis.

Facebook lover at tjeneste er helt sikker, og at alle dine private data er godt beskyttet.

Indtil videre er tjenesten kun tilgængelig i USA, men mon ikke Facebook også ruller muligheden ud i resten af verdenen?

Indtil videre er det ikke åbenbart, hvor Facebook ser forretningsmodellen, men det er ingen grund til at tro, at Facebook ikke nok skal finde en måde at tjene penge på gennem denne tjeneste.

Men når først tjenesten kommer til Europa, så er det måske værd at tænke over, hvorvidt det er ønskeligt at smide endnu flere personlige og ikke mindst meget følsomme oplysninger på Facebook – de skal nemlig kende dit kreditkort både inden du sender penge (forståeligt nok), og når du modtager penge.

Mængden af betalingsløsninger er steget markant de sidste par år, og mon ikke det er et attraktivt marked som Facebook ønsker at komme ind på.

Læs også:

Facebookopdateringer kan koste dyrt Trenden med at skulle reklamere med ferien på de sociale medier kan hurtigt blive en dyr fornøjelse. For hvis din profil er åben kan alle følge med, o...
Minority Report hjemme i stuen Her til december kommer der et nyt interface, i beta-version altså, til Oculus Rift. Navnet er Dash og minder utrolig meget som det interface du så To...

Del artiklen på

Kommentar til artiklen?