Slingbox M1 leverer video i HD-kvalitet til de mest populære mobile enheder

Det er blevet populært at tage hjemmes tv-kanaler med sig, og Slingbox M1, den mest avancerede Slingbox til dato, klarer stadig jobbet, og nu med både WiFi og video i HD

Slingbox M1

Slingbox har i M1-versionen fået en markant opdatering, og bliver betragtet som den mest avancerede Slingbox-model til dato. M1 blev allerede lanceret i USA sidste år, og nu er den så kommet til Europa.

Skulle du være i tvivl om, hvad Slingbox gør, så er det en hjemmegadget der sørger for, at du kan tage dine tv-kanaler fra hjemme-tv’et med, og afspille dem uanset hvor du måtte befinde dig i verden – så længe du altså har en internetforbindelse.

Faktisk kan du se tv på din computer, tablet, pc/Mac eller for den slags skyld på et andet tv.

Den nye Slingbox M1 har en række spændende funktioner:

  • Dual-band 2.4/5Ghz WiFi-forbindelse og Ethernet port
  • Hurtigt og enkelt set-up og afspilning via pc/Mac desktop apps samt iPhone, iPad og Android apps
  • Intet månedligt gebyr
  • Se og betjen live TV på tablet*, smartphone*, pc eller Mac
  • Afspil og programmér PVR optagelser
  • Se tv alle steder via Apple TV (Airplay)®, Google Chromecast® og GoAllTV
  • Component YPbPr og composit video input/output International power supply, understøtter 230/110V, inkl. stik til både UK og Europe

Her på redaktionen glæder vi os til at teste Slingbox M1, som skulle være på vej i posten.

About Lars Bennetzen 3837 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?