Smart lysstyring fra OSRAM via en app på din smartphone

LIGHTIFY-systemet fra OSRAM giver mulighed for intelligent lysstyring i hjemmet

Osram

Med en ny løsning fra OSRAM kan du styre lyset i og udenfor boligen med din smartphone. Systemet kaldes for LIGHTIFY og kan via et trådløst netværk styres ved hjælp af en app, som downloades enten på din smartphone eller tablet. Det er også muligt at styre lyset,  når man ikke er hjemme. Så nu er det slut med tænd/sluk-ure og lysdæmpere.

LIGHTIFY består af et  bredt sortiment af armaturer og lyskilder. Startkittet indeholder gatewayen og en intelligent LED-pære (til udskiftning af en 60W glødepære). Denne gateway fungerer som kontrolenhed for alle tilkoblede LIGHTIFY-enheder og kræver WLAN-forbindelse, men ingen internetforbindelse. Smartphone app’en kan dowloades gratis til både Android og iOS. Med kittet er det muligt at indstille lyset i forskellige hvide nuancer og i 16 millioner farver (RGBW). Det er desuden muligt at udvide systemet med op til 50 LED-produkter placeret i forskellige rum og endda i haven.

Spændende lyseffekter og flotte farver

Der kan skabes spændende lyseffekter og flotte farver i hjemmet. Lysintensiteten og farverne kan tilpasses humøret, og med et enkelt tryk på telefonen kan man vælge mellem f.eks. simuleret dagslys eller blød og behagelig aftenbelysning. Lyset kan tilpasses og tidsindstilles, så det passer på børneværelset, når børnene skal vækkes om morgenen, eller når der skal læses godnathistorier om aftenen.

Lightify findes både til indendørs- og udendørsbelysning:

  • Havespots
  • Downlights
  • Skrivebordsbelysning
  • Oplyste overflader
  • Flexible LED bånd

LIGHTIFY kan benyttes sammen med produkter fra andre leverandører, så man er sikret tilkobling og brug i fremtiden takket være konformitet med ZigBee (www.zigbee.org ) trådløs-standard.

LIGHTIFY kan købes i flere byggemarkeder bl.a BAUHAUS, Johannes Fog og XL-Byg, på diverse web-shops og hos din lokale el-installatør.

Læs også:

Klar til årets IFA Vi er tæt på at årets store it- og gadgetmesse skydes i gang. IFA i Berlin starter blidt op med at åbne forsigtigt op for pressen i morgen, og Tech-Te...
Fuldautomatisk tebrygger endelig i Danmark Hvor kaffefolket længe har kunne få fremstillet alverdens forskellige typer af espresso og cafe latte i fuldautomatiske espressomaskiner, så har tefol...

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (1786 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992. Han startede som redaktør på det nu hedengangne it-blad, PC World, og arbejdede efterfølgende som redaktør på ugebladet Ingeniøren. Derefter gik turen til Aller, hvor han arbejdede som it-redaktør på blade som Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test.
Kommentar til artiklen?