Sony benægter, at deres servere er blevet hacket

Hackerangreb mod PlayStation Network, 2K Games og Windows Live kan vise sig at være falske

Sony PlayStation Network

I sidste uge annoncerede en gruppe hackere på Twitter, at de havde fået adgang til tusindvis af brugerkonti hos Sony, 2K og Microsoft. Gruppen postede et dokument, hvori personfølsomme oplysninger såsom kreditkortoplysninger fremgik. Men nu viser det sig, at praleriet kan være tom luft og et desperat forsøg på at få opmærksomhed.

Joystiq har talt med Sony om gruppens påstand om, at de havde hacket PlayStation Network. En repræsentant for Sony benægtede i en udtalelse til Joystiq kategorisk, at PSN er blevet infiltreret:

- We have investigated the claims that our network was breached and have found no evidence that there was any intrusion into our network. Unfortunately, Internet fraud including phishing and password matching are realities that consumers and online networks face on a regular basis. We take these reports very seriously and will continue to monitor our network closely.

Med andre ord, hackerne har ikke fået de lækkede informationer fra PSN fornylig, men der kan være tale om oplysninger fra tidligere, succesfulde hackerangreb, der er blevet genbrugt. I så fald dette er tilfældet, vil Tech-Test gerne hylde "hackerne", fordi de går ind for genbrug.

2K og Microsoft har endnu ikke udtalt sig om eventuelle hackerangreb.

Læs også:

Ny sikkerhedsløsning fra Kaspersky Lab værner om d... Ifølge Kaspersky Labs Consumer IT Security Risks Survey 2015 er antallet af internetbrugere, som er bekymrede for deres privatliv på nettet, steget mæ...
Norton samler produkter i en tjeneste Beskyttelse er vigtig men også kompliceret at overskue. Symantec ønsker at gøre det lettere for forbrugerne at overskue hvilke produkter og tjenester ...

Del artiklen på