Spilrepublikken ser lyset

ASUS Republic of Gamers (ROG) lancerede i dag et nyt mekanisk spiltastatur med RGB-belysning. Med Strix Flare ønsker ROG at kapre rampelyset fra de øvrige gaming-hardwareproducenter, som også har skruet op for lysshowet.

Løfte om overlegen performance

ROG lover, at Strix Flare lever op til de strenge krav og standarder, som gamere stiller til deres hardware. Strix Flare udkommer med Cherry MX RGB-switches i fire forskellige typer; rød, blå, brun og sort. Kontakterne sørger for præcision og hurtig respons, og tastaturet byder på 100 % anti-ghosting teknologi med N-Key rollover, som sikrer, at hver eneste tryk på tasterne registreres – uanset hvor mange taster du trykker på samme tid.

ROG Strix Flare_2D

Nu bliver det personligt

ROG giver dig mulighed for at gøre Strix Flare mere personligt. Du kan udforme dit eget logo, som kan indsættes direkte i tastaturet. Du kan vælge det præinstallerede logo eller designe dit eget. Logoet kan tilpasses efter dit ønske med farve eller klistermærker, eller du kan få det trykt professionelt.

Hver eneste tast er individuelt belyst, ligesom rækkerne af LED-lamper kan lyse op med en pulserende glød takket være Aura Sync. Strix Flare giver dig muligheden for at udvikle dine egne farvepaletter og dynamiske lyseffekter med Aura Sync, der kan synkroniseres med øvrige Aura Sync-enheder.

Henter du driveren, ROG Armoury II, kan du tilpasse lysindstillingerne efter eget ønske, vælge farver til baggrundsbelysningen, kortlægge tasterne, optage makroer og føre statistik over din brug af hardware i dine spil, som du kan analysere post game.

ROG Strix Flare_3D-1-S

Komfortabelt og bekvemt design

De fleste gaming-tastaturer har mediekontrolpanelet i øverste højre hjørne. Strix Flare har et dedikeret mediehjul placeret i øverste venstre hjørne, hvormed gameren slipper for at slippe aftrækkeren på musen, når justeringer skal foretages i kampens hede.

Tastaturet har også en praktisk USB-port, du kan bruge til at tilslutte andre enheder, og et aftageligt håndlæn.

ROG Strix Flare har en vejledende udsalgspris p kr. 1.399.

Læs også:

Asus Zenbook Pro 15 med ScreenPad kommer nu til Da... Zenbook Pro 15 får sine mange kræfter fra den nyeste og ekstremt kraftfulde hexa-core 8. generations Intel Core i9-8950HK processor, der med Zenbook P...
Så er Asus klar med en Republic of Gamers smartpho... Det handler om gaming når vi snakker om ROG, og det gælder også for den nye ROC smartphone. Den er udstyret med en 2.96GHz octa-core Qualcomm Snapdrag...

Del artiklen på

Kommentar til artiklen?