Windows 10
Nyheder

Microsoft klar med nyt design Windows 10 på tablets

Microsoft arbejder hårdt på at gøre Windows 10 tilgængelig på alle platforme, samt at gøre operativsystemet så let at bruge som muligt. Det nye design til 2-i-1 pc’er skulle bringe designet mere tilbage til det eksisterende desktop-design. I øjeblikket ændrer OS’et sig til et mere tablet-agtigt UI, hvor blandt andet ikoner og proceslinje fjernes, og hvor Startmenuen bliver fuldskærm – når du altså sætter din 2-i-1 i tablet-tilstand. Men det skal så ændres nu. Alt tyder på at det nye design vil holde fast i et skrivebord i fuld størrelse, og hvor proceslinjens ikoner er synlige. Det skulle også være sådan, at søgeboksen vil folde sammen til et ikon, og et touch-tastatur vil dukke op når du tapper på et tekstfelt. Ifølge Microsoft vil disse ændringer i OS’et være rettet mod 2-i-1-enheder, så mon ikke rene Windows 10 tablets vil fortsætte med at have den traditionelle tabletoplevelse. Sammen med denne ændring af OS’et er Microsoft også i gang med at teste deres nye cloud download mulighed, der kan bruges når Windows skal nulstilles eller hvor Windows 10 skal geninstalleres.
HP ZBook x2
Nyheder

HP lancerer verdens første 2-i-1 workstation

HP har lige lanceret deres nye kraftige 2-i-1 workstation pc1, som giver digitale udviklere og animatorer frihed og fleksibilitet til at arbejde hvor og hvornår, det passer dem. Som verdens første workstation, der kan skilles ad i to dele og bruges som både selvstændig tablet, laptop og fuldblods workstation via en dock, er HP ZBook x2 bygget til at imødekomme grafikere, designere og andre kreatives stigende behov om ydelse og mobilitet til arbejde i krævende professionelle programmer. I dag er det ganske almindeligt at benytte sig af flere enheder når de kreative opgaver skal udføres, men HP mener at med den nye HP ZBook x2 er det ikke længere nødvendigt. For at give brugere maksimal fleksibilitet har HP også lavet enheden med den samme ydeevne, uanset om man bruger ZBook x2 via docken eller til at tegne i hånden, hvor den batteriløse pen kan benyttes til at følge brugerens mindste bevægelser. HP ZBook x2 giver designere adgang til quad-core Intel Core processorer, dobbelt så meget hukommelse som andre 2-i-1 pc’er på markedet med 32 GB RAM og NVIDIA Quadro Graphics, der, ifølge HP, leverer 73% bedre grafisk ydelse sammenlignet med Surface Pro4. Workstationen kommer også med lydløst kølesystem bestående af to blæsere, som giver luft til den kraftfulde grafik og processorer. Derudover er HP ZBook x2 også designet med Adobe brugere for øje, da HP har tilføjet 18 brugerdefinerede genvejstaster, som tilpasses til det enkelte program. Et væld af funktioner Skærm: HP ZBook x2 kommer med en 14”, 4K multi-touchskærm …. (læs mere her)
Nyheder

Nye spændende laptops fra Dell

Latitude 7000 12 tommer 2-i-1 (7285) er en high-end tablet, designet til at blive brugt med tastatur. Den er ideel til erhvervsfolk, som konstant er på farten og derfor har brug for en tynd og let 2-i-1 med sikkerheden i orden. Samtidig opfylder Latitude 7000 2-i-1 virksomheders vigtigste behov såsom service på stedet. Latitude 5000 12 tommer 2-i-1 (5289) med 360-graders rotation kan bruges i forskellige arbejdspositioner og fungere som laptop, tablet, stand og staffeli. Den har op til 17 timers batterilevetid, hvilket er rekorden for en konvertibel pc på markedet1. Latitude 7000 13 tommer 2-i-1 (7389) har de samme funktioner som 5289, men med en større skærm på 13 tommer. Begge kommer med touch-skærmen Corning Gorilla Glass, som er modstandsdygtig over for refleksioner og smuds, og som understøtter Dell Active PenDell Active Pen. Priser og tilgængelighed Latitude 5289 2-i-1 er tilgængelig på Dell.com Priserne starter ved 11.400,- (Intel® Core™ i3-7100U, 128GB SSD, 16GB memory) Latitude 7389 2-i-1 er tilgængelig på Dell. Priserne starter ved 15.780,- (Intel® Core™ i5-7200U, 256 GB SSD, 8GB memory) Latitude 7285 2-i-1 er tilgængelig på Dell.com Priserne starter ved 21.000,- (Intel® Core™ i5-7Y54, 128GB SSD, 16GB memory)
Nyheder

Ny 2-i-1 hybrid fra Samsung

Selvom der var fuld fokus på den nye Tab S3 fra Samsung på gårsdagens pressemøde, så havde Samsung et andet, og faktisk mere spændende, produkt de lancerede. Det var deres nye Galaxy Book, en hybrid, eller 2-i-1 computer. En laptop der også kan være en tablet, og her har de så valgt at gå Windows 10-vejen. Hvilket i vores verden giver rigtig god mening – på den måde kommer der en langt større integration ind i det univers, hvor de fleste trods alt bruger det meste af deres computertid. Galaxy Book er rettet mod virksomheder eller professionelle brugere, og den findes derfor i en 10,6″ og 12″ udgave. Den nye hybrid er udstyret med en fuld HD SuperAmoled-skærm, vejer kun 754 gram og er ikke mere end 7,4 mm tyk. Se nu begynder der faktisk at blive rigtig spændende, for det gør faktisk at den let kan tages med på rejsen, og stadig har du adgang til en fuld Windows 10 computer. Den er bygget op over den nye Core i5 (7. generation) processor, kan udstykkes med op til 8GB ram og op til 256GB lager. Så har Samsung smidt 2 stk. USB-C-porte ned id en, gjort den klart til LTE og givet den en batterilevetid på omkring 10.5 timer. Med i kassen er der både en pen og et tastatur, så faktisk mangler du ikke noget i forhold til at komme i gang med at arbejde. Vi betragter denne pen som noget af det mest spændende Samsung har præsenteret …. (læs mere her)