Nyheder

Sårbarhed lader angribere omgå login-informationer på computeren

Sikkerhedsfirmaet F-Secure har fundet en sikkerhedsbrist, der rammer stort set alle virksomheders bærbare pc’er, og gør det muligt for en hacker at få adgang til en enhed på mindre end 30 sekunder. Sårbarheden gør det muligt for hackeren at omgå behovet for at indtaste login-informationer, herunder BIOS- og Bitlocker-adgangskoder og TPM-koder, og muliggør fjernadgang til senere angreb. Problemet ligger i Intels Active Management Technology (AMT) og påvirker potentielt millioner af bærbare computere på globalt plan. Sikkerhedsbristen “er næsten bedragerisk nemt at udnytte, men det har utroligt ødelæggende potentiale,” siger Harry Sintonen, som undersøgte bristen i sin rolle som Senior Security Consultant hos F-Secure. “I praksis kan det give en hacker fuldstændig kontrol over en persons arbejds-laptop, på trods af selv de mest omfattende sikkerhedsforanstaltninger.” Intel AMT er en løsning til overvågning og vedligeholdelse af virksomheders computere, der er skabt for at give it-afdelinger eller administrerede tjenesteudbydere bedre muligheder for at kontrollere deres enheder. Teknologien, som almindeligvis findes i bærbare pc’er, er også tidligere blevet kritiseret for sikkerhedsmæssige svagheder, men enkelheden i udnyttelsen af denne nye sikkerhedsbrist adskiller det fra alle tidligere situationer. På få sekunder kan man uden at skrive så meget som en enkelt linie kode få adgang til systemet. Kernen i sikkerhedsproblemet er, at det at indstille et BIOS-kodeord, som normalt forhindrer en uautoriseret bruger i at starte enheden op eller lave ændringer på den, ikke forhindrer uautoriseret adgang til AMT BIOS-udvidelsen. Dette giver en angriber adgang til at konfigurere AMT og gøre fjernudnyttelse mulig. [yuzo_related] For at …. (læs mere her)