Tekno-tanker

Dine personlige data bliver brugt i markedsføring

Om du er ny eller gammel bruger af Garmin-connect, så bliver du berørt at deres nye politik omkring brugen af dine personlige data. Fair skal være fair – Garmin oplyser i en mail til alle brugere, at de opdaterer deres politik. Problemet er blot at du skal læse en meget lang tekst hvor den nye politik er beskrevet. Da den mail dukkede op, satte jeg mig til at læse den, for jeg havde hørt rygter om, at Garmin ønskede at bruge personlige data i markedsføringen. I min og Kasper Nesager-Hansens første podcast, snakkede vi netop om den mulighed, og nu er den så en realitet. Men det er altså ikke let at komme igennem teksten, og den vigtigste del har de, snedigt nok, gemt til sidst i teksten. Tidligt i brugerbetingelserne under afsnittet ”Når du opretter en Garmin-konto” skriver de: ”I overensstemmelse med gældende love og de valgmuligheder, du har som beskrevet nedenfor under Dine valgmuligheder mht. marketingkorrespondance, kan Garmin også bruge oplysningerne til at sende dig oplysninger om Garmins produkter eller apps, der kan være af særlig interesse for dig.” Det afsnit dukker op flere gange i teksten, og derfor gik jeg på lagt efter hvad der egentlig stod om ”Dine valgmuligheder mht. marketingkorrespondance.” Følgende er hvad der står i det afsnit: Vi og andre medlemmer af Garmin-gruppen af virksomheder kan bruge dine personlige oplysninger til at sende dig marketingrelateret korrespondance (herunder e-mail) i forbindelse med Garmin-produkter eller -apps i overensstemmelse med dine e-mailpræferencer i myGarmin Præference Center. Vi …. (læs mere her)