Business

Danskerne gider ikke el-biler

Efter offentliggørelsen af Elbilkommissionens længe ventede rapport er der nu lagt op til en politisk dialog om, hvordan Danmark bedst muligt foretager den grønne omstilling på transportområdet. At der er hårdt brug for politiske initiativer til at stimulere investeringen i elbiler bliver understreget af resultaterne i en ny international Gallup-undersøgelse foretaget på vegne af Arval Mobility Observatory. Undersøgelsen viser, at 24 procent af danske virksomheder på nuværende tidspunkt har investeret i eldrevne biler. Det placerer Danmark i bunden af listen – et godt stykke efter flere af de lande, vi normalt sammenligner os med. Således lyder det tilsvarende tal på 48 procent i Norge, 42 procent i Sverige, 33 procent i Finland og 30 procent i Tyskland. Andre af undersøgelsens resultater peger i samme retning, hvad angår danske virksomheders omstilling til grøn transport. Således anslår de adspurgte danske virksomheder, at andel af dieselbiler gennemsnitligt vil udgøre 56 procent af virksomhedernes bilparker i løbet af de kommende tre år. Det er væsentligt mere end det internationale gennemsnit på 49 procent. Ifølge Andreas Knudsen, kommerciel direktør i leasingvirksomheden Arval Danmark, er resultaterne udtryk for uvished snarere end uvilje fra virksomhederne i Danmark. Hver eneste dag taler vi med virksomheder, som gerne vil skifte deres benzin- og dieselbiler ud med el- og hybridbiler, men for de flestes vedkommende er den økonomiske usikkerhed på området simpelthen for stor til, at de tør tage springet. Det er godt, at den politiske dialog på området går i gang nu, for vi befinder os i en situation, …. (læs mere her)
Nyheder

Det grønne æble

Nu er Apple kommet op på 44 leverandører der har forpligtet sig til at bruge 100% ren energi når de producerer for Apple, og det betyder at de nu har inddraget fire gigawatt vedvarende energi i deres forsyningskæde – et mål de ellers først havde ambitioner om at nå i 2020. Det har givet dem blod på tanden, og nu siger de, at de forventer at kunne komme op på hele fem gigawatt i løbet af 2020. Samtidig har Apple for knapt et år siden kunne meddele, at alle deres globale anlæg forsynes med 100% vedvarende energi – i sandhed et grønt æble. I en pressemeddelelse siger Lisa Jackson, Vice President for Environment, Policy and Social Initiatives: “Hver gang en af vores leverandører vælger at deltage i vores indsats for at bekæmpe klimaændringer, kommer vi tættere på en bedre fremtid for den næste generation. Vi har gjort det til en prioritet at holde vores leverandører ansvarlige i henhold til de samme miljøstandarder, som vi efterlever, og vi håber, at vores samarbejde vil vise andre, hvad der er muligt. Selvom vi er stolte af det resultat, vi kunne offentliggøre i dag, stopper vi ikke her. Vi vil fortsætte med at skabe forandringer i vores branche for at støtte den overgang til ren energi, der sker over hele verden.” Apples initiativer har betydet at de i 2018 for tredje år i træk har kunnet reducere deres samlede CO2-udledning, også selvom de har produceret flere produkter end året før. Årsagen mener Apple selv …. (læs mere her)
Nyheder

Apple forsynes nu 100 procent med vedvarende energi i hele

Som del af sit engagement i kampen mod klimaforandring og bestræbelserne på at skabe et sundere miljø meddelte Apple i dag, at alle virksomhedens anlæg rundt om i verden forsynes udelukkende af miljøvenlig energi. Det omfatter butikker, kontorer, datacentre og delte centre 43 lande, bl.a. USA, Storbritannien, Kina og Indien. Virksomheden annoncerede også, at yderligere ni produktionspartnere forpligter sig til at forsyne hele deres Apple-produktion med 100 procent miljøvenlig energi. Det bringer antallet af forpligtede leverandører op på 23. “Vi stræber efter for at gøre verden til et bedre sted. Efter flere års hårdt arbejde er vi stolte af at have nået denne væsentlige milepæl,” skriver Tim Cook, Apples CEO i en pressemeddelelse. “Vi vil fortsat flytte grænserne for, hvad der er muligt med materialerne i vores produkter, den måde, vi genbruger dem på, vores anlæg og vores arbejde med leverandørerne for at skabe nye kreative og langsigtede vedvarende energikilder, fordi vi ved, at fremtiden afhænger af dem.” Projekter om vedvarende energi Apple og virksomhedens samarbejdspartnere iværksætter nye projekter om vedvarende energi rundt om i verden, hvilket forbedrer energimulighederne for lokalsamfund, stater og ligefrem hele lande. Apple skaber eller udvikler sammen med energiselskaber nye regionale projekter om vedvarende energi, som ellers ikke ville eksistere. Projekterne repræsenterer en lang række energikilder, herunder solcelleanlæg og vindmølleparker samt nye teknologier som brændselsceller med biogas, systemer til mikrovandkraftproduktion og teknologier til energiopbevaring. Apple har i øjeblikket 25 igangværende projekter om vedvarende energi på verdensplan, en samlet produktionskapacitet på 626 megawatt, hvoraf 286 megawatt solenergi …. (læs mere her)