Hardware

Roccat lover luksus Khan AIMO-headsettet

Tyske Roccat offentliggører deres nye Khan AIMO-headset, der er en del af AIMO-belysnings-serien og bygger videre på teknologien i Khan Pro. Khan AIMO har 50mm-drivere af høj kvalitet, der skaber højopløselig lyd, en mikrofon, der dækker det fulde stemme-spektrum, og komfortabel pasform. Roccat lover med andre ord et luksus-headset. Khan AIMO indeholder et integreret lydkort, der leverer lyd i op til 24-bit ved 96KHz, så du  ikke skal bekymre dig om at have et headset, der kræver et specifikt lydkort. Det dedikerede lydkort koblet sammen med avancerede driver-enheder giver virtuel 7.1-surroundlyd. Den virtuelle surround-lyd kan også deaktiveres, hvis du ønsker det, så Khan AIMO også kan fungere som et stereo-headset. Roccat fortæller, at Khan AIMO er lavet af hårdføre materialer af høj kvalitet, såsom sliderne i rustfrit stål, sikrer holdbarhed og lang levetid. På trods af holdbarheden er Khan AIMO også let og vejer kun 275 gram, hvilket ifølge Roccat gør det til et af markedets letteste USB RGB-headsets. Ørekopper med memory foam er kombineret med komfortabel polstring af headsettet, så du kan bruge det til langvarige spilsessioner. Headsettet bliver snart tilgængeligt i butikker til en pris på blot 949,00 DKK, hvilket er i den lave ende, når man ser på specifikationerne.