Nyheder

Nu kan du let finde dit bortløbne kæledyr, dine ejendele eller måske dit barn med lille sporingsenhed

Det er Yepzons bærbare sporingsenhed der sammen med et sim-kort fra Orange Business Services, gør at du altid kan finde dine ejendele, børn og kæledyr. Yepzons bærbare sporingsenhed benytter Wifi-signaler, GPS og mobil netværksteknologi til at give præcis information om enhedens placering gennem apps, der både virker på smartphones med iOS, Android og Windows. Enheden har et væld af anvendelsesmuligheder. Det er bl.a. muligt at overvåge familiemedlemmer, lokalisere kæledyr eller spore placeringen på forskellige typer produkter og udstyr. Yepzon Group har hovedkvarter i Finland, hvor de udvikler bærbare teknologier og applikationer til såkaldt ’smart-tøj’. På blot tre år har projektet udviklet sig fra en god idé til en succesfuld international forretning, som med den nye aftale nu bredes ud til resten af verden og Danmark, hvor Yepzon også forhandles. ”For os er det afgørende med en pålidelig kommunikationsinfrastruktur, global tilstedeværelse og en attraktiv forretningsmodel til at sikre vores globale ekspansion og fremtidige succes. Vi har valgt Orange som vores partner på grund af deres internationale netværk og ekspertise inden for IoT- og analytics til at støtte vores voksende forretning,” skriver Otto Linna, CEO i Yepzon Enterprises i en pressemeddelelse. Oranges IoT-services giver Yepzon en række konkrete forretningsmuligheder, der gør det let at udrulle løsningen til hele verden. De inkluderer bl.a. bestilling af SIM-kort, aktivering, sporing af enheder gennem en særlig portal, én pris pr. simkort uanset placering og en skalerbar dækning i 220 lande og territorier.
Tractive
Nyheder

Farvel til kæledyr der bliver væk

Det er østrigske Tractive, der har udvikle den nødvendige hardware og app som, at du som hunde/katteejer aldrig mere behøver at spekulere over, hvor i alverden dit kæledyr er løbet hen. Noget som faktisk sker for mere end 10 millioner kæledyr hvert år. Os der har, eller har haft, kæledyr kender med garanti godt problemet. Enten har man glemt at lukke lågen, hvorefter husets hund er pludselig er gået på opdagelse. Eller din kat har ikke været hjemme et par dage. Problemet har været, at det stort set har været umuligt at få en tracker, for hvordan skal signalet komme fra kæledyret og hjem til ejeren? Det har Tractive nu løst i samarbejde med Orange Business Services. Hvor Tractive har udviklet selve produktet, så har Orange Business Services leveret det nødvendige sim-kort til Tractives gps-produkter. Ved at udstyre gps-trackeren med et sim-kort, er det det muligt at spore dit kæledyr, uanset hvor det måtte befinde sig, både i ind- og udland. Indtil videre er der ikke oplyst noget om, hvor længe gps-trackeren kan fungere inden den skal forbi en stikkontakt, men ideen er super smart. Produktet er endnu ikke klart til salg, men det er muligt at forudbestille trackeren fra Tractives hjemmeside, og prisen er i øjeblikket på 100 Euro Vi glæder os til at høre mere om produktet, når det bliver tilgængeligt.