Nyhedsbrev

Konsolheadset til den prisbevidste gamer

Når du kigger på forsiden af emballagen, bliver du måske forbavset over, at SteelSeries har lavet et headset, der er kompatibelt med samtlige konsoller i den nuværende generation. Salgstalen mister dog lidt af sin wow-effekt, når det går op for dig, at Arctis 3 Console Edition skal tilsluttes via jackstik. En anden ting du skal være opmærksom på er, at Arctis 3 Console Edition er et stereoheadset, hvilket ikke fremgår af emballagen, og du skal virkelig lede længe på SteelSeries-hjemmesiden, før denne ”detalje” dukker op – ikke synderligt kundevenligt. Præmissen, jeg tester ud fra, er at headsettet ikke er velegnet til FPS’ere, men nærmere alle andre spilgenrer, hvor du ikke er afhængig af skarp præcision i lydbilledet. Alligevel kan jeg ikke lade være med at teste Arctis 3 sammen med Call of Duty: Black Ops 4 for at se, om præmissen holder. Opsætning og komfort Det er ingen sag at komme i gang med Arctis 3, eftersom du blot tænder for din konsol, smækker jackstikket i din controller, og du er i gang. Skal du chatte med andre, hiver du blot mikrofonstangen ud af venstre ørekop, og du er i gang. Nu har jeg et meget rundt hoved, hvilket gør det lidt svært for mig at fastgøre headsettet, eftersom hovedbøjlen er af blød, elastisk stof, der ikke kan strammes efter min hovedform – var krydderen mere oval, ville det ikke være et problem. Ørekopperne er lavet af det traditionelle stofmateriale og skumgummi, som vi kender fra andre SteelSeries-headset, hvilket giver …. (læs mere her)
Nyheder

Revolutionerende mus fra SteelSeries?

Efter eget udsagn kommer SteelSeries til at ændre spilbranchen med Rival 650 Wireless, da den har en lynhurtig Quantum Wireless 2.4 GHz forbindelse. Løber den tør for strøm, tager det blot fem minutter at lade den op til tre timers brug, og lader den op i et kvarter, har du 10 timers spilletid. ’Vi har virkelig revolutioneret den trådløse mus med funktioner, som vi aldrig har set før i denne kategori, såsom præcisionen af TrueMove 3+ sensoren og den hurtigt-opladende teknologi’, fortæller Ehtisham Rabbani, administrerende direktør for SteelSeries. ’Rival 650 er en gaming-mus designet til konkurrence-gamerne, der vil have den mest præcise sensor på markedet og uendelige fysiske og tekniske modifikationsmuligheder’. Sådan, værsgod at skyl! Rival 650-musen vil, ligesom Rival 600, har et vægtsystem, så du ude i siderne kan justere musens vægt med 256 forskellige vægtkombinationer. Du får otte fire-grams lodder med i købet. Musen understøtter desuden en hastighed fra 100 til 12.000 dpi, og TrueMove 3-sensoren har en 1-til-1-tracking, der efter sigende reducerer responstid og øger præcisionen. Rival 650 er ude i butikkerne og står til kr. 999. Rival 710 Rival 710 har den samme bygning som Rival 700, men musen har den nye TrueMove 3-sensor indbygget. SteelSeries lover, at musen kan holde til 60 millioner klik. Samtidig understøtter Rival 710, ligesom forgængeren, følelige advarsler, og den har en OLED-skærm, som viser notifikationer og tilpasninger. Integrationen af OLED-skærmen og SteelSeries Engine-driveren giver dig adgang til hurtige justeringer af musen og nye tilpasninger af musen, der matcher dine yndlingsspil. …. (læs mere her)
Gold

SteelSeries & Co rammer plet

Astro A50, som jeg testede det i februar, står som det næstbedste surround sound gaming-headset, jeg nogensinde har oplevet. SteelSeries har fortalt mig, at deres Arctis Pro + GameDAC, skulle være en A50-killer – naturligvis spidser jeg ører. Normalt er SteelSeries ikke en gaming-hardwareproducent, der associeres med nytænkning eller firstmovere, men firmaet har gjort en undtagelse med Arctis Pro, som understøtter DTS Headphone: X 2.0. For Arctis Pro er det første headset, der prøvekører DTS’ nyeste lydformat til gaming, hvilket jeg personligt har ventet på at opleve, siden jeg testede Plantronics RIG 800HD med Dolby Atmos. Efter min ydmyge mening har DTS i mange år stået for det bedste lydformat, når det kommer til film og spil, men Dolby blæste alle konkurrenter ud af vandet med Plantronics-Atmos partnerskabet – bedste gaming-headset lyd, ever! Kan SteelSeries og DTS blæse ørerne ud på mine to favoritter? GameDAC Arctis Pro har selskab af en lille station, GameDAC, som på overfladen ligner en fjernbetjening, men underneden er det GameDAC, der giver lydbillede styrke og finesse. Tanken bag er, at du kan spille på en computer med verdens ringeste lydkort, og du vil alligevel kunne opleve lyd og musik i verdensklasse. GameDAC giver dig også en række lydindstillinger, hvor du kan vælge at aktivere DTS-formatet, Hi-Res Audio-formatet eller bruge headsettet sammen med din PlayStation 4. Derudover kan du indstille lyden, så du får den rette balance mellem bas og diskant, der passer til dit temperament. Endelig får du muligheden for at justere lydbilledet efter din …. (læs mere her)
Nyheder

SteelSeries bliver konsolvenlig

SteelSeries er aktuelle med en ny udgave af deres populære Arctis-headset, der netop er udkommet i en spilkonsoludgave, Arctis 3 Console Edition. Gaming-headsettet kan bruges på tværs af forskellige platforme, og SteelSeries lover, at man ikke skal nørkle med installering og drivere, da Arctis 3 blot skal tilsluttes spilkonsollen, og man er i gang. SteelSeries lover også, at Arctis 3 Console Edition ikke går på kompromis med lydkvaliteten, og headsettet kan desuden bruges til musik og telefonopkald. Producenten selv beskriver lydbilledet som værende balanceret, naturligt og kraftfuldt. Headsettets fjernbetjening er indbygget i ørekoppen, så man nemt kan kontrollere lydstyrke og deaktivere mikrofonen. Mikrofonen opfanger ens stemme fra to forskellige vinkler, mens den filtrerer baggrundsstøjen fra. Prisen for herligheden ligger på kr. 599.
Nyheder

Hi-Res lyd fra SteelSeries med Arctis Pro-serien

SteelSeries præsenterer Arctis Pro, en ny serie, der sætter Hi-Res Audio på gamingmenuen. Serien består af tre modeller, nemlig Arctis Pro, Arctis Pro + GameDAC og Arctis Pro Wireless Arctis Pro + GameDAC Usb-headset til pc og PS4 benytter sædvanligvis en DAC med lav kvalitet, men SteelSeries har udstyret deres nye Arctis Pro-serie med en GameDAC, der benytter ESS Sabre DAC og forstærker, der sikrer lyd i Hi-Fi kvalitet (96 kHz/24-bit) uden downsampling og med en lav harmonisk forvrængning på -90 dB (THD+N). GameDAC har et OLED-display, der gør det hurtigt og let at justere volumen, vælge den rette ChatMix-balance og tilpasse lyden perfekt med en indbygget 10-båndsequalizer – alt sammen uden at være afhængig af software. Desuden kan du slutte din smartphone til 3,5-mm stikket og besvare opkald eller deltage i ekstern VoIP chat, og med Line Out-stikket kan dine højttalere også nyde godt af den fremragende lyd fra den integrerede Sabre DAC. Arctis Pro Wireless Dobbelt batteri og dobbelt trådløs forbindelse – op til 12 m rækkevidde uden kabler og uden kompromiser. Med en usb-basestation, der understøtter både tabsfri 2,4-GHz trådløs overførsel og Bluetooth samtidigt, kan pc- og PS4-gamere få en fremragende lydoplevelse i spil og samtidig deltage i en Discord-chat via appen på deres telefon, eller streame musik fra en ekstern enhed. Arctis Pro Wireless bruger desuden det samme hot-swap batterisystem, som har gjort Siberia 800 og 840 så populære: 2 udskiftelige li-ion batterier med op til 10 timers spilletid hver – det ene sidder i headsettet …. (læs mere her)