No Picture
Nyhedsbrev

Trist udvikling: Unge afhængige af deres smartphone

Det er en trist udvikling vi oplever for tiden, når unge er så knyttet til deres smartphone, at de faktisk får fysisk ubehag, hvis de ikke er i nærheden af den. Men det er virkeligheden i dagens Danmark, hvor en ny undersøgelse fra Huawei viser, at hele 44% føler sig deciderede utilpasse, hvis de ikke er i nærheden af deres smartphone. Indrømmet – jeg elsker gadgets, jeg omgiver mig af spandevis af dem i hverdagen, og min smartphone er en integreret del af min hverdag, ikke mindst fordi den udgør en dejlig let adgang til min mail og kalender, som er min livsnerve i mit arbejde. Men når det er sagt, så sker det ofte at jeg ikke har min smartphone i nærheden, at jeg må rende og lede efter den når jeg skal til møde, og jeg har aldrig, og jeg gentager aldrig, min mobil med ind i soveværelse når jeg går i seng – den bliver pænt forvist til stuen om natten. Så når jeg læser pressemeddelelsen fra Huawei, hvor de fortæller, hvordan 44% af unge er blevet afhængige (min tolkning) af deres smartphone, så tænker jeg at vi er nødt til at gøre noget for at få slået bremsen i overfor denne triste udvikling. I pressemeddelelsen skriver ekspert i digital adfærd hos unge, Søren Schultz Hansen: ”Det er rigtigt, at mange unge føler sig helt utilpasse uden deres mobiler i nærheden. Jeg tror endda, at, hvis man kiggede isoleret på de 15-25-årige, ville tallet være meget højere. …. (læs mere her)