Telia vil gøre alle biler smarte

Det er en ny teknologi fra Telia, Telia Sense Car, der gør det muligt at opgradere stort set alle danske biler – hvis de ikke er ældre end 2001

På papiret lyder det godt, den nye Telia Sense Car-teknologi. Umiddelbart gør den det muligt at alle biler fra 2001 og frem kan blive koblet til internettet, og hvor bilejeren selv kan vælge hvilke services der skal kobles til bilen – lidt som når du henter apps til din smartphone.

Men spørgsmålet er hvor vidt Telia Sense Car virkelig kan kaldes for et Smart Car-koncept. I første omgang får du nemlig ikke de store muligheder med Telia Sense Car. Du får internet i bilen, og så får du parkering med Easy Park, forsikringsfordele med Alka Forsikring og intelligent vejhjælpsløsning fra Viking Assistance.

Umiddelbart er der ikke så meget nyt i det. Internet har vi jo stort set alle med os alligevel i vores smartphone, Easy Park er en gratis app du bare kan installere i din bil, og en lille dims fra fx Alka sikrer billige forsikring, og uden at have tjekket det, så vil jeg tro at der nok også findes en vejhjælpsløsnings app du kan bruge. Det meste ender igen i din smartphone, og den eneste forske er så, at du ikke skal koble en dims til din bil.

Når vi alligevel synes at konceptet er spændende, så er det fordi der er et fremtidsperspektiv i det. At få koblet din bil til nettet, og dermed gøre den til en slags IoT-enhed, er spændende, og muligheden for at koble flere apps til enheden kan gå hen og blive rigtig sjovt.

Men vi synes altså at det er ærgerligt, at Telia sender et spændende koncept på gaden med så få funktioner. Og vi vil gemme vores endelige dom til vi har testet systemet på vores egen bil.

Nå ja – her til sidst – Telia Sense Car kræver ikke at du har hverken mobil, WiFi eller tv-kunde hos Telia.

Telia Sense Car kan bruges til:

  • Benzinbiler fra 2001 og frem
  • Dieselbiler fra 2004 og frem
  • Lette lastbiler op til 3.500kg fra 2007 og frem

Læs også:

Er dit hjemmenetværk åbent for omverden? Kig rundt om i dit hus eller lejlighed og tjek hvor mange gadgets du har der på den ene eller anden måde er forbundet til internettet. Du vil garanter...
Nu kommer de smarte vinduer Det er danske Velux der er på vej med nye intelligente ovenlysvinduer, der selv kan mærke om luften er for tung, om det er for varmt, eller koldt, og ...

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (1911 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?