TEST af 360 kamera: Huaweis lille nye gadget er sjov, let at bruge og vanedannende

Hvis du godt kunne tænke dig at tage 360-graders billeder let og hurtigt, så kig lige en gang på Huaweis 360 Panoramic VR Camera. Den lille dims ligger pænt i lommen, er hurtig at starte op, og tager forbløffende gode billeder

huawei 360 Panoramic VR Camera huawei 360 Panoramic VR Camera

Der stod jeg så og fik et 360-graders kamera i hånden fra Huawei. Min umiddelbare tanke var – nå ja så har jeg da prøvet det. Men jeg kommer næppe til at bruge den ret meget.

Jeg måtte dog hurtigt æde mine ord i mig igen, for denne lille gadget viste sig at være ret vanedannende.

Kameraet er for det første dejligt lille, og det betyder at jeg altid har det liggende i min lomme – for det fylder jo ikke noget.

Dernæst er det lynhurtigt at bruge. Du tager kameraet frem, sætter det ned i usb-c-porten på din smartphone, og så starter den medfølgende app automatisk op. (Jeg har ikke afprøvet om kameraet virker på andre mærker end Huawei, men jeg vil gætte på, at så længe mobilen har en usb-c-port, så skal den nok virke).


Læs også:

360-graders videokamera til Android-mobiler Det er et lille bærbart kamera er kan klipses direkte på din smartphone, og derved forvandle den til et avanceret 360-graders kamera, som du kan bruge...
Ny app fra Ford og Google skal højne sikkerheden i... I forbindelse med kørekurset Driving Skills for Life lancerer Ford, Google og Virtual Reality-studiet Happy Finish VR-app’en Ford Reality Check, der s...

Herefter gælder bare om at løfte mobilen op i luften og tage et billede. Der sidder to stk. 270-graders kameraer i kameraet og det er de to billeder der bliver strikket sammen til et ret overbevisende 360 graders billede.

Herefter er det så bare at lege med billedet. Du kan naturligvis se det på din smartphone (igen i den medfølgende app), eller du kan dele det på sociale medier, f.eks. Facebook, der understøtter 360-graders billeder – igen direkte fra app’en.

Du kan også vælge forskellige visninger af billedet. Personligt foretrækker jeg ’fish-eye’ visningen, men du kan også vælge ’panoramic’, ’crystal ball’ og ’little planet’, forskellige måder at præsenterer dit 360-graders billede på.

Du kan også vælge at se rundt i billedet ved at flytte på din smartphone (som du også kan på Facebook), eller du kan vælge at kigge på billedet  gennem et sæt VR-briller (som du så lige skal have indkøbt).

Omkring indstillinger er der nogle få du kan vælge at lege med. Du kan blandt andet ændre på opløsningen og du kan sætte en timer til eller fra.

huawei 360 Panoramic VR Camera

Og så havde jeg nær glemt, at du ikke er bundet til at tage billeder med kameraet, du kan faktisk også videofilme, og det giver en ret syret oplevelse. Af hensyn til pladsen på din smartphone, er video begrænset til 10 sekunder som standard, men det kan du godt ændre på hvis du har lyst til det.

Det jeg måtte konstatere under brugen af kameraet er, at det er voldsomt vanedannende. Fordi det er så let at bruge, og fordi det er så let at tage gode billeder, så blev det en gadget jeg hurtigt brugte hele tiden.

Selv nu, en lille måneds tid efter jeg først fik kameraet, så bruger jeg det stadig, og det tyder for mig på, at denne lille gadget nok skal blive populær.

Prisen ligger på lige under 1.000 kroner, og det lyder måske af meget, men hvis du er glad for at tage billeder, så bliver du hurtigt hooked på dette lille smarte kamera. En klar og værdig favorit her på redaktionen.

Produktinformation

  • Produktnavn: 360 Panoramic VR Camera
  • Producent: Huawei
  • Type: 360-graders kamera til smartphone
  • Kræver: Usb type-C
  • OS: Android 6.0 eller nyere
  • Videoopløsning: 1.920 x 960/30fps (Mp4, H.264)
  • Fotoopløsning: 5.376 x 2.688 pixel (JPEG)
  • Gif opløsning: 600×300 pixel
  • Størrelse: 37 x 36,8 x 26 mm
  • Vægt: 30 gram
  • Pris: Set til kr. 940,-
  • Mere information hos Huawei

Bedømmelse

Samlet vurdering 100%

Sjov, let at bruge og med et godt resultat hver gang. Sådan er oplevelsen med 360 Panoramic VR Camera fra Huawei. Det er en lille gadget der let ligger i lommen og som gør at du lynhurtigt tager fantastiske 360-graders billeder. Jeg vidste ikke at jeg manglede den, men nu kan jeg slet ikke undvære den.

Læs også:

Huaweis nyeste smartwatch hjælper dig når du træne... På årets Mobile World Congress lancerede Huawei deres nye smartwatch, Huawei Watch 2. Med uret er det ikke længere nødvendigt at have smartphonen i lo...
Acatel klar med mobil med dobbeltkamera på både fo... Det var naturligvis kun et spørgsmål om tid inden der ville komme en smartphone med dobbeltkamera på såvel forside som bagside. Huawei var de først...

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (1600 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992. Han startede som redaktør på det nu hedengangne it-blad, PC World, og arbejdede efterfølgende som redaktør på ugebladet Ingeniøren. Derefter gik turen til Aller, hvor han arbejdede som it-redaktør på blade som Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test.
Kommentar til artiklen?