TEST af Plantui: Flyt haven ind i stuen

Plantui er en finsk opfindelse – en alt-i-en have til folk der ikke har plads til eller lyst til en nyttehave uden for. Plantui står på bordet og skak stort set ikke vedligeholdes. Den første måned har været meget positiv

Plantui Plantui

På dette års IFA-messe i Berlin mødte jeg en lidt alternativ stand. I stedet for hylder af elektronik, stod der runde beholdere hvor der var mere eller mindre veludvokset salat der stod i. En snak med folkene fra firmaet Plantui viste, at beholderne er en slags små drivhuse som du kan have inde i huset.

Jeg har nu fået en Plantui til test og har den sidste måned haft den stående med to slags salat i.

Selve opsætningen af Plantui er ret enkel. Fyld 3 liter vand i beholderen og tre måleskeer med næringssalte ned i vandet. Disse følger med de planter du vil dyrke, så du skal ikke ud og købe noget som helst ekstra.

Herefter lægger du et mellemstykke ned over vandet. Dette mellemstykke er også en vandpumpe der sikrer at dine planter hele tiden har vand. Nu er det så tid til at ’plante’, og det er klart let. Du køber planter i sæt af tre kapsler. Hver kapsel kan så placeres i Plantui. Den version jeg har til test, har plads til seks kapsler, og jeg startede med tre kapsler med brøndkarse og tre med en salat jeg aldrig har hørt om (men som smager fortrinligt kan jeg fortælle).

Plantui

Herefter sættes låget på, og lyset tænder automatisk over dine planter. Lyset er tændt i 16 timer i døgnet, og derfor skal du sikre at du sætter Plantui over om morgenen, eller også skal du manuelt slukke lyset den første aften. Herefter er timeren sat og lyset vil slukke samme tid hver aften.

Og der ventes

Nu var det så bare at vente, for de første dage er der naturligvis intet at se på Plantui. Men ifølge pakkerne, skulle planterne være klar i løbet af tre til fem uger.

Der gik da heller ikke længe inden de første spæde skud kom frem, og nu gik det ellers stærkt.

Efterhånden som planterne voksede, skulle vi flytte låget længere væk fra bunden med de medfølgende forlængerstykker. Hver anden eller tredje uger blinkede lyset i Plantui, hvilket er et signal til at der skal mere vand og næringssalte i, og det er alt den vedligeholdelse der skal til med Plantui.

Efter en lille månedstid begyndte jeg så at høste af Plantui, og her var der to ting der hurtig stod klart. Dels var størrelsen af planterne ikke imponerende – det gik hurtigt med at få dem klippet helt ned, og jeg står nu og ser om der mon skulle komme lidt mere salat op.

Dels var der smagen, den er utrolig god i såval den brøndkarse som den japanske salat jeg  har plantet i første omgang.

Jeg oplevede at en af kapslerne ikke gave noget salat, og det var lidt surt. Et rør med tre kapsler koster trods alt 40 kroner, så salaten er absolut ikke billig.

Prøver igen

Men nu prøver jeg igen. Når jeg er helt færdig med den salat der står i Plantui i øjeblikket, så bliver den renset og der bliver sået salat fra helt nye kapsler fra en samling som Plantui kalder for Salat Bomb.

Så jeg er lidt spændt på at se om jeg kan få mere ydelse ud af Plantui i næste omgang, for dels så er der jo en længere periode, hvor du ikke kan høste – altså i vækstperioden – dels er det ret dyrt for en salatplante, hvis udbyttet er begrænset.

Men tjek videoen herunder, der er en samling af billeder taget over den sidste måned, så kan du selv se vækst og størrelse af planterne.

Jeg vil indtil videre ikke dømme Plantui, men giver den lige en gang mere, og når næste vækstperiode er færdig, kommer min bedømmelse af Plantui så.

Produktinformation

  • Produktnavn: Plantui 6
  • Producent: Plantui
  • Type: Væksthus til indebrug
  • Planter: Købes som kapsler
  • Vedligeholdelse: Skal tilføres vand og næring hver anden til tredje uge
  • Pris: Set til kr. 1.500 kroner
  • Plantekapsler: Set til kr. 250 kroner for 6×3 plantekapsler
  • Mere information hos Plantui

Læs også:

Design din egen flyverute til dronen I den nye app kan du, som pilot, indtaste flyveruten på et kort, og bestemme de øvrige parametre så som retning, højde, hastighed, kameravinkel, video...
Chrome slukker for auto-play Fra folkene bag Chrome-browseren lyder der nu rygter om, at en kommende version af Chrome vil indeholde en funktion, der automatisk forhindrer reklame...

Del artiklen på

Kommentar til artiklen?