Til trods for 3D-betegnelsen er ZB-2 et godt headset

Engelske Veho vil erobre en større del af det danske gadgetmarked. Elektronikproducenten har efterhånden 11 år på bagen, men det er begrænset, hvor stort et kendskab danske forbrugere har med Vehos produkter. Det kan ændre sig, hvis Veho fortsætter med at overraske – min appetit er i hvert fald blevet vækket.

På overfladen ligner Veho ZB-2 et almindeligt Bluetooth-headset. Det har dog noget så usædvanligt som tre forskellige lydindstillinger, jeg kan bladre i mellem ved at bruge fjernbetjeningen i højre side af ledningen. Standard er til almindelig musikaflytning, hvor bassen lægger en fornuftig bund. Bass boost-indstillingen giver næsten sig selv. Jeg bruger den sjældent, med mindre der skal ekstra smæk på min elektroniske musik. Overraskelsen kommer i den tredje indstilling, 3D sound. Man kan argumentere, at al lyd er i 3D, hvis vi ser på traditionelle højttalere, eftersom lyden bliver skudt ud som blykugler fra haglgeværets ildsprudende munding – med slagkraft i højde, bredde og dybde.

I et stereoheadset er historien dog en anden, eftersom de milimeter store drivere kan levere bredde og dybde, men højde…? Afstanden fra driver til trommehinde er måske et par centimeter, hvormed lyden ud fra min teori ikke kan nå at folde sig tilstrækkeligt ud til at få en tilstrækkelig højde på. Når jeg lytter til min musik, fornemmer jeg ikke andet end traditionel bredde og dybde. Jeg tænker billigt salgstrick, “3D-lyd”! Og dog…

Super lyder i 2D

ZB-2 byder på skøn lyd blot ved brugen af standardindstillingen. Britiske singer/song-writer Hannah Peel bliver gengivet med fylde og rumklang, som hendes nummer, Chloe, kræver. Basguitaren i Chloe lægger en rigtig go’ bund, mens trommerne lyder som om, de spiller i en tom lagerhal.

Blue Monday af Health er et melankolsk, nærmest dystert, nummer med en tungt pulserende bas. Med ZB-2 får bassen lidt ekstra saft og kraft, der får pulsen op og blodet til at fare hurtigere rundt i årene. Mit hoved begynder konsekvent at nikke i takt med rytmen. Til trods for bas og puls efterlader ZB-2 plads til nuancerne i nummeret – om end diskanten er mest markant, når lille trommer får et gok.

Bass boost giver en kraftig bund i Come Back Clean af Crystal Method, men indstillingen får Emily Haines’ ellers bløde, klare og lidt lyse stemme til at fremstå mudret. Baseffekterne i nummeret har kraftigere bulder, og basguitaren næsten overdøver trommesættet i baggrunden.

Jeg prøver et nummer uden vokal. Tomahawk af de to DJs, BT og Adam K, har en god rytmisk bas, mens de elektroniske samples går ind og pepper nummeret lidt op. Også her får jeg samme mudrede fornemmelse sammen med bulderet. Jeg prøver nogle andre numre – samme oplevelse. Jeg er ikke glad for bass boost.

3D sound har en vis berettigelse

3D sound bruger jeg nogle timer på at udforske. Lydindstillingen slukker for bassen, men jeg fornemmer ikke, at højden bliver tilføjet til lydbilledet. Musikkens mange detaljer træder til gengæld mere frem nu, hvor bassen er henvist til bænken, mens diskant og mellemtoner får en mere offensiv rolle. Efter et utal af numre indenfor den klassiske genre, akustisk, rock, jazz og sågar elektronisk kan jeg mærke, at 3D sound gør absolut ingenting for min musikoplevelse. Tværtimod. Det irriterer mig, at varebetegnelsen forekommer falsk, og bassen, der er headsettets stærkeste spiller, er sat ud af kampen – lige indtil jeg sætter mine spil på telefonen.

I spillene får 3D sound en eksistensberettigelse. Når bassen er skruet ned, kan jeg meget bedre fornemme lyddetaljer og retningsbestemme eksempelvis fodtrin eller stemmer – en feature jeg egentlig kun har oplevet i gaming-headsets. I mine kampspil kan jeg pludselig høre, om fodtrinnene tilhører tunge fjender, soldater i rustning eller lette fodfolk. Disse fine nuancer bliver normalt overdøvet i traditionelle headsets.

Jeg kan dog stadig ikke fornemme den tredje dimension i lydbilledet!

Det praktiske

ZB-2 har en ganske anstændig mikrofon, selvom der ikke er et støjreducerende filter i den. Min stemme går tydeligt igennem til personen i den anden ende af røret – dog med en kraftig overvægt af diskant. Og kører der en bil forbi, eller taler andre sammen, mens de passerer mig, kan min samtalepartner høre alt, hvad der sker.
Ørepropperne sidder ganske fint i mine ører, når ledningen ikke hiver i dem, hvilket sker, når jeg går med jakke eller skjorte, hvor der er en krave, ledningen kan komme op at slås med.

Batterilevetiden er på papiret op til 7 1/2 time, men alt er relativt ud fra lydindstillingen, du vælger. Kører du med bass boost hele tiden, vil det overraske mig, hvis headsettet klarer sig i mere end 5 timer på en opladning.

Veho skriver æsken, at ZB-2 kan bruges til træning, men de oplyser ikke, om headsettet er IP-certificeret – heller ikke på deres hjemmeside. Jeg tør dermed ikke anbefale, at du træner med headsettet, eftersom din sved kan erodere ledningen eller øretelefonerne.