Værsgod – her er fremtidens smartphone, måske altså

Det er svært at spå om fremtiden, lyder et gammelt ordsprog. Men i en undersøgelse har danskerne alligevel forsøgt at spå om, hvordan fremtiden smartphone kommer til at se ud, og den bliver ekstremt tynd, får et fantastisk kamera og en skærm, der dækker hele telefonen

Fremtidens smartphone

Her på sitet kan du læse mere om nogle af de lanceringer, som finder sted på Mobile World Congress, der afholdes i Barcelona i disse dage, og der kommer masser af spændende nyheder fra smartphone markedet.

Men hvordan bliver den smartphone, som vi endnu ikke har set? Den som verden går og venter på? En undersøgelse foretaget af YouGov på vegne af Samsung tyder på, at det hos de danske forbrugere er skærm og kamera, som er i fokus, når det kommer til forventningerne til næste generation af smarte telefoner.

I undersøgelsen har danskerne kunne vælge mellem en række funktioner og design, som de tror vil være kendetegnende for fremtidens smartphones. Således svarer 45 % af danskerne, at de tror, kommende telefoner vil have et endnu bedre kamera end nu, og 36 % svarer, at fremtidens telefoner vil have en skærm, som dækker både for- og bagside af telefonen.

Også design er noget, danskerne har fokus på. 23 % ad de adspurgte danskere svarer, at telefonerne vil begynde at have frontvendte højttalere. Og 28 % mener, at fremtidens telefoner vil være helt uden knapper.

Når det kommer til formen på fremtidens telefoner, er danskerne lidt mere konservative. 16 % tror, at telefonerne i fremtiden vil have en buet form. Og en telefon formet som en terning er næsten utænkeligt. Kun 1 % af danskerne svarer, at dette kan være en mulighed.

”Vores undersøgelse viser, at danskerne fokuserer på teknik, der gør de små ting i hverdagen lettere. Eksempelvis et kamera i høj kvalitet, da smartphonen som regel er vores primære kamera. Men når det kommer til anderledes funktioner eller design, så bliver det lidt sværere at forestille sig. Vi kan dog se, at danskerne er hurtige til at tage nye innovationer til sig, når de først bliver præsenterede. Og undersøgelsen viser således også, at hver sjette dansker tror på, at eksempelvis en buet telefon vinder indpas i fremtidens mobiltrends,” fortæller Jimmy Voss, salgsansvarlig for telecom hos Samsung Danmark.

Herunder kan du se et par eksempler på de designs som folk har kunnet vælge imellem – hvilken er din favorit?

fremtidens smartphone
Fremtidens smartphone
Fremtidens smartphone

Læs også:

TEST: Huawei Mate 10 lite – stor smartphone til la... Det er en efterhånden en lang tradition for Huawei at sende lite-versioner af deres smartphones på gaden, og deres nyeste flagskibsmobil, Mate 10, er ...
TEST: Huawei Mate 10 – bedste mobil til dato Der er ingen tvivl om at jeg er vild med Huaweis smartphones, og de har konstant formået at imponere mig med den ene mere teknologiske telefon efter d...

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (1791 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992. Han startede som redaktør på det nu hedengangne it-blad, PC World, og arbejdede efterfølgende som redaktør på ugebladet Ingeniøren. Derefter gik turen til Aller, hvor han arbejdede som it-redaktør på blade som Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test.
Kommentar til artiklen?