Videotest: Skagen Smartwatch skuffer en anelse

For første gang nogensinde har Skagen sendt et smartwatch på gaden. I denne video kigger Lars nærmere på uret, men selvom det er et pænt ur, så formår det ikke at imponere ham

Det nye smartwatch fra urproducenten Fossil Group, Skagen Smartwatch, har et smukt og meget enkelt design. Men som smartwatch betragtet er det ikke noget specielt.

Uret har ingen funktioner du ikke finder på andre ure, det kan kun det som Android Wear direkte understøtter.

Der er ingen tvivl om at designet er smukt, men når der i øvrigt ikke er noget specielt, så er det svært at retfærdiggøre en pris på omkring 1.800 kroner – ikke mindst når batterilevetiden skuffer, alt du får er omkring 1 døgn på en opladning.

I videoen herunder kan du se mine kommentarer omkring uret.

Produktinformation

  • Produktnavn: Skagen Smartwatch
  • Producent: Fossil Group
  • Understøtter: Google Assistant
  • Oplader: Magnetisk oplader der medfølger
  • Tracker daglige skridt
  • Understøtter meddelelser fra smartphone
  • Batterileveltid: Ca. 1 døgn
  • Diameter på uret: 42mm
  • Tykkelse: 12 mm
  • Pris: Set til kr. 1.860 kr.
  • Se mere hos Skagen.com

Bedømmelse

Samlet vurdering 70%

Der er ingen tvivl om, at Skagen Smartwatch er et flot ur. Enkelt design og meget rene linjer, både når det kommer til selve uret og til urskiverne.

Men det er desværre også det eneste der er specielt ved uret. Det har ingen specielle funktioner og en ret dårlig batterilevetid. Det må Fossil Group altså gøre bedre.

About Lars Bennetzen 3834 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?