
Nyheder
Kendt MMO-mus smider halen
Alene navnet Naga Epic Chroma viser, at Razers opdaterede udgave af Naga-musen skal appellere til hardcore gamere. MMO-musen smider ledningen, du kan måle din performance, og lysfunktionerne skal gøre det lettere for dig at kæmpe. Naga Epic Chroma demonstrerer det nye Chroma-lys med sit vippeklik-scrollhjul og mekaniske tommelgitter – en funktion, som tillader personlig farvetilpasning gennem Razer Synapse. MMO-musen byder på 19 knapper med 12 mekaniske knapper i Razer Nagas ikoniske tommelgitter. Musen er udstyret med en 8200 DPI 4G-lasersensor, der fanger op til 200 tommer i sekundet og tilbyder en maksimal acceleration på 50 G. Den kan fungere både trådløst og kablet med 1000 Hz Ultrapolling og to meter flettet letvægts-fiberkabel. Razers nyeste spilmus understøtter også Razer Synapse: Stats & Heatmaps, den nyligt opdaterede betasoftware til Razers cloud-baserede driver, der giver tekniske sporingsdata som spiltid, tryk på knapper, flyttet distance, hvor meget pres, der var på musen under spillet og meget mere. Disse data kan være særligt nyttige for brugerne af Razer Naga Epic Chroma, når de skal tilpasse deres spil, øge deres personlige præcision og reaktionstid samt forbedre deres indstillinger og grænseflader. Naga Epic Chroma står til at udkomme en gang i november. Razer viser musen frem for offentligheden for første gang til BlizzCon den 7. november. Vi forventer, at musen bliver lanceret kort efter. Prisen er sat til kr. 1.029.