
Et skrivebordstastatur, der er designet til brug af op til tre enheder, uanset computerplatform. Det er hvad Logitech Bluetooth Multi-Device Keyboard K480 lover. Så nu kan du arbejde på din computer, hurtigt skifte over og skrive en sms på din telefon, eller måske lave et notat på din tablet. Tastaturet kan forbindes til tre forskellige trådløse Bluetooth-enheder på én gang, uanset om du bruger en Windows, Mac, Chrome OS, en Android eller iOS tablet eller smartphone.
Det er et tastatur i fuld størrelse, og det har et solidt integreret stativ, der kan holde din smartphone eller tablet i den korrekte vinkel.
Det forventes, at Logitech Bluetooth Multi-Device Keyboard K480 er tilgængeligt i Danmark fra begyndelsen af september 2014. Vi har ikke fået oplyst den danske pris, men prisen i Euro ligger på €49.99, hvilket svarer til omkring 375 kroner.
Farverig højttaler
UE Boom, som vi tidligere har testet her på redaktionen, har fået udvidet familien. Der er nemlig kommet ikke mindre end 5 nye farvekombinationer, så der nu i alt er ikke mindre end 11 forskellige farvekombinationer, du kan vælge mellem.
Logitech fortæller selv, at de nye farvevarianter er inspireret af nutidens popkultur. De nye farver du kan vælge imellem er:
Blue Steel – midnatsblåt cover med en grå rem og røde detaljer
Superhero – kongeblåt cover med en fangende rød rem og sorte detaljer
Aqua – havblåt cover med en lysegrøn rem og hvide detaljer
Citrus – fluorescerende gult cover med en hvid rem og grønne detaljer
Orchid – lavendel cover med en hvid rem og røde detaljer
En behagelig mus
Det sidste produkt, som Logitech sender på gaden nu, er deres nye trådløse mus, Wireless Mouse M280. Det har været målet at skabe en mus, der er en god kombination af funktionalitet, æstetik og komfort.
Musen er designet med en kurvet form, der gerne skulle guide din hånd ind i en naturlig position. Samtidig betyder et bredt hjul, at det bliver lettere at scrolle, og Logitech Advanced Optical Sensor giver en forbedret præsition og respons.
Logitech Wireless Mouse M280 er kompatibel med alle større styresystemer, og den har en integreret sensor til præcis registrering og jævne markørbevægelser. Musen slå automatisk dvaletilstand til, når den ikke er i brug, så der går længere tid mellem hvert batteriskift. Desuden sikrer Nanomodtageren pålidelig og praktisk trådløs frihed.
Logitech Wireless Mouse M280 forventes at være tilgængelig i Danmark fra september 2014. Heller ikke har har vi fået en dansk pris, men prisen i Euro er €29.99, hvilket svarer til ca. 225 kroner.