Årets it- og gadgetmesse starter fredag

IFA-messen i Berlin er tæt på at åbne portene for udstillere, medier og besøgende. Tech-Test er på vej til Berlin, men allerede nu har flere virksomheder haft de første pressemøder og præsenteret masser af nye produkter

IFA 2015

Et af de firmaer der allerede har præsenteret de første nye produkter. De har i dag lanceret nye flagskibsmodeller af deres smartphones med masser af nye og spændende funktioner.

De smartphones Sony præsenterede i dag var Xperia Z5, Xperia Z5 Compact og Xperia Z5 Premium. Modellerne har alle samme høje ydelse, men de præsenteres i tre forskellige størrelser. Fælles for dem er, at de alle tre skulle have verdens hurtigste autofokus i en smartphone.

Samtidig så hævder at Xperia Z5 Premium er den første smartphone i verden med 4K-skærm.

Hele Xperia Z5-serien er udstyret med et helt nyudviklet kamera, hvor teknologien er hentet fra Sonys professionelle α-kameraer. De har en 1/2.3” Exmor RS-sensor og en opløsning på 23MP samt en maksimal blædeåbning på 2,0.

Xperia Z5 –serien har 32GB intern hukommelse der kan udvides med et microSD-kort på op til 200GB, og de har alle en opgivet batterilevetid på op til to dage.

Sony Z5

Du kan se specifikationerne på mobilerne herunder.

 

Xperia Z5 compact lanceres i september til en pris på 4.999 kroner. Xperia Z5 lanceres i oktober og får en pris på 5.999 kroner, mens Xperia Z5 Premium kommer på markedet i november til en pris på 6.49 kroner.

 Z5 CompactZ5Z5 Premium
Mål, Vægt127 mm x 65 mm x 8,90 mm, 138 g146 mm x 72 mm x 7,3 mm, 154 g154.4 mm x 75.8 mm x 7,8 mm, 180 g
DesignMat design med bagstykke i frostet glas, vandtæt (IP68)Mat design med bagstykke i frostet glas, aluminiumramme, vandtæt (IP68)Blankt design med bagstykke i glas, aluminiumramme, vandtæt (IP68)
ProcessorQualcomm® Snapdragon™ 810 octa-core 64 bit processorQualcomm® Snapdragon™ 810 octa-core 64 bit processorQualcomm® Snapdragon™ 810 octa-core 64 bit processor
Hukommelse2 GB RAM, 32 GB lagring (kan udbygges, understøtter microSD-kort op til 200 GB)3 GB RAM, 32 GB lagring (kan udbygges, understøtter microSD-kort op til 200 GB)3 GB RAM, 32 GB lagring (kan udbygges, understøtter microSD-kort op til 200 GB)
OpkoblingLTE Cat6, Wi-Fi MimoLTE Cat6, Wi-Fi MimoLTE Cat6, Wi-Fi Mimo
BatteriOp til to dage (2700 mAh), quick chargeOp til to dage (2900 mAh), quick chargeOp til to dage (3430 mAh), quick charge
Kamera23 MP / Superhurtig 0,03 sekunder Hybrid AF,
5x clear image zoom, SteadyShot med Intelligent Active Mode
23 MP / Superhurtig 0,03 sekunder Hybrid AF,
5x clear image zoom, SteadyShot med Intelligent Active Mode
23 MP / Superhurtig 0,03 sekunder Hybrid AF,
5x clear image zoom, SteadyShot med Intelligent Active Mode
Selfie-kamera5 MP / 25 mm vidvinkel / SteadyShot med Intelligent Active Mode5 MP / 25 mm vidvinkel / SteadyShot med Intelligent Active Mode5 MP / 25 mm vidvinkel / SteadyShot med Intelligent Active Mode
LydDNC / DSEE HX / HRA/ AHC / LDAC / AHC – med MDR-NC750 headset til både Hi-Res Audio og digital støjreduceringDNC / DSEE HX / HRA/ AHC / LDAC / AHC – med MDR-NC750 headset til både Hi-Res Audio og digital støjreduceringDNC / DSEE HX / HRA/ AHC / LDAC / AHC – med MDR-NC750 headset til både Hi-Res Audio og digital støjreducering

Sony sender nu meget mere på gaden end smartphones. De kommer f.eks. med en ny serie af h-ear-hovedtelefoner, der har Hi-Res-lyd og meget iøjnefaldende farver. h.ear-serien indeholder både et over-the-head og in-ear-hovedtelefoner. ’h.ear in NC’ er verdens første in-ear Hi-Res-hovedtelefoner med digital støjeliminering.

sony h.ear

Sony sender også nye kameraer på gaden, nemlig deres RS100 IV og RX10 II. De er begge en del af Cyber-shot-serien, og har funktioner som tidligere kun var at finde på professionelle kameraer.

De kan f.eks. optage video i super slowmotion, op til 40x med en frame rate på 1000fps, 500fps eller 250fps, og i 50p eller 25p afspilningsformat.

Sony tv

De sender også en ny serie af 4K Bravia-tv på gaden, blandt andet deres 65”/55” X90X-serien der skulle være det tyndeste LCD-tv i verden, med kun 4,9mm på det tyndeste sted.

Samtidig bliver den nye 15mm tynde 75” X91C-serie lanceret i Europa.

Lenovo klar med nye laptops

Den kinesiske it-gigant Lenovo sendte i dag ikke mindre end seks nye computere og tablets på markedet, i deres ideacentre- og ideapad-serie.

De modeller der nu kommer på markedet er den nye ideapad MIIX 700, som er en 12” 2-1 tablet med tilhørende tastatur, Lenovos ideacentre aIO 700 desktop-computer, og de nye bærbare computere ideapad 300 og 500 samt de slanke og lette ideapad 100S og 300S

Lenovo har også nyheder til de professionelle brugere, der har to nye bærbare computere at vælge mellem, ThinkPad Yoga 260 og 460. Den første ejer kun 1,32kg og placerer sig derfor som en af verdens letteste 2-i-1 computere i 12,5” klassen.

Lenovo præsenterede også nye desktops i ThinkCentre Tiny-serien: M900, M700 og M600 samt M900 tower og small form factor, og endelig blev Lenovos M900z alt-i-en desktop lanceret.

Lenovo ideacentre
  • Lenovo ideapad MIIX 700 bliver tilgængelig i Danmark fra begyndelsen af det nye år og forventes at komme til at koste fra kr. 7.600 inkl. moms 
  • Lenovo ideacentre AIO 700 bliver tilgængelig i Danmark i løbet af efteråret og forventes at komme til at koste fra kr. 5.700 inkl. moms.
  • Ideapad 300 og 500 bliver tilgængelige i Danmark i løbet af efteråret og forventes at komme til at koste fra henholdsvis kr. 3.800 og 4.600 inkl. moms
  • Ideapad 100S og 300S er i butikkerne i Danmark ultimo året og forventes at komme til at koste fra kr. 1.800 og 2.700 inkl. moms.
  • ThinkPad Yoga 260 og 460 kan købes i Danmark henholdsvis i løbet af efteråret og i begyndelsen af det nye år og forventes at komme til at koste fra kr. 8.000 ekskl. moms.
  • De nye ThinkCentre Tiny-modeller kan købes i Danmark i løbet af efteråret og forventes at komme til at koste fra kr. 2.900 ekskl. moms.

LG med spændende teknologier

LG er også med når det handler om at levere nye spændende produkter på årets IFA-messe. LG Easy Smart er for eksempel en foldelig mobil med smartphone-funktioner og touch-skærm.

LG EasySmart

Den er udviklet til den generation, som er vandt til at folde deres telefon ud og foretrækker et fysisk tastatur.

Den ny 4G mobiltelefon kombinerer fordelene ved det traditionelle clamshell design med alle de funktioner og apps, der findes til smartphones med touch-skærm.

 

Den kører på Android 5.1.1 Lollipop, og er udstyret med et stort fysisk tastatur med tolv taster, der er lette at ramme.

Tekniske specifikationer:*

  • Processor: 1,1GHz Quad-Core
  • Skærm: 3,2” HVGA (480 x 320)
  • Hukommelse: 4GB ROM / 1GB RAM / plads til MicroSD
  • Kamera: Bag 3MP / Front VGA
  • Batteri: 1 700mAh (udskifteligt)
  • Operativsystem: Android 5.1.1 Lollipop
  • Størrelse: 117,7 x 58,7 x 16,6mm
  • Vægt: 143g
  • Netværk: 4G LTE / HSPA+ 42Mbps (3G)
  • Tilslutning: Wi-Fi 802.11 b, g, n / Bluetooth 4.1 / USB 2.0
  • Farver: Rød og blå

* Specifikationerne kan variere fra land til land, og kan ændres ved lanceringen.

LG G pad 11 10-1

LG sender også deres G Pad II 10.1 på gaden. Det er deres hidtil mest avanceret tablet i G-pad-serien, og er en 4G-model der tilbyder en god balance mellem ydelse og pris.

Den er blevet udstyret med en skarp skærm i 16:10-format og WUXGA-opløsing (1.920 x 1.200). Den er baseret på Qualcomm Snapdragon 800 processoren der leverer en god ydelse.

 LG introducerer også et ’reader mode’ på tabletten, det reducerer skærmens blå lys, så brugerne kan få en mere behagelig oplevelse når de f.eks. læser e-bøger.

 

LG G Pad II 10.1 forventes at blive lanceret i Danmark i fjerde kvartal i år. Priser kendes ikke endnu, men vi er blevet lovet at de kommer når vi nærmer os lanceringen.

Tekniske specifikationer og yderligere*:

  • Chipset: 2,26GHz Quad-Core Qualcomm Snapdragon 800
  • Skærm: 10,1’’ WUXGA (1920 x 1200 / 224 ppi)
  • Operativsystem: Android 5.1.1 Lollipop
  • Hukommelse: 16GB eMMC / 2GB RAM / plads til microSD
  • Kamera: Bag 5MP / front 2MP
  • Batteri: 7 400mAh
  • Størrelse: 254,3 x 161,1 x 7,8mm
  • Vægt: 489g
  • Netværk: Download 42 Mbps / Upload 5.76Mbps (3G)
  • Tilslutning: 4G LTE Cat. 4 / Wi-Fi 802.11 a/b/g/n/ac / A-GPS / USB 2.0
  • Farve: Brilliant Bronze
  • Øvrigt: Reader Mode / Dual Window / QuickMemo+ / KnockON / KnockCode

* Specifikationerne kan variere fra land til land, og kan ændres ved lanceringen.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (3664 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?