Acer lancerer laptop bygget til undervisningsbrug

Den nye TravelMate B117 er bygget til uddannelsesinstitutioner, og understøtter blandt andet nye måder at interagere i klassen

Acer TravelMate B117

Noget af det som den nye TravelMate understøtter er LED-lys i låget som kan lyse i forskellig farve. De studerende kan vælge mellem fire forskellige farver gennem et specieludviklet interface.

Det kan blandt andet bruges i undervisningen, hvor læreren stiller et spørgsmål, eleverne vælger et svar på deres laptop og så vil LED’en lyse op i den farve der viser hvilket svar de har valgt.

Eller eleverne kan tænde lyset når de har afsluttet en opgave, på den måde kan læreren se klassens fremgang blot ved at kigge ud over klassen.

TravelMate B117 understøtter Acer TechSmart, som også har en integreret cloud-løsning der forbinder læreren og den studerende. Ved at bruge Microsoft ID og OneNote-deling, kan læreren uddele materiale i klassen og give eleverne opgaver, og samtidig hele tiden være opdateret på elevernes fremgang. Ingen kopier eller udskrifter er nødvendige.

Systemet holder samtidig eleverne og de studerende forbundet, ikke kun i klassen men også når de er hjemme.

Acer har udviklet den med de studerende for øje, og har derfor bygget TravelMate B117 i et meget solidt kabinet, der har en gummistribe der beskytter den mod uventede bump og tab. Men samtidig vejer den kun 1,35kg og er ikke mere end 22,3 mm tyk.

Den er udstyret med solide hængsler og låget kan åbne op til 180 grader og kan holde til ikke mindre end 25.000 sving. Og for resten – låget kan holde op til et tryk på 60kg, og tastaturet kan tåle at der bliver spildt væske ned over det – der er nemlig indbygget en afløbsrende.

Lidt specifikationer

TravelMate B117 understøtter den trådløse 802.11ac-standard med 2×2 MIMO, den har 12stk. usb 3.0 port, en usb 2.0 port og en HDMI-port med HDCP-understøttelse.

Priser og hvornår den er tilgængelig i Danmark er ikke oplyst.

About Lars Bennetzen 3822 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?