Acer Liquid Jade og Acer Liquid Leap klar i Europa

Både den nye smartphone og det nye intelligente armbånd fra Acer præsenteres første gang for offentligheden på årets gadgetmesse, IFA, i Berlin

De to nye produkter fra Acer er ventet i spænding, og der ventes på forhånd at være stor interesse for dem, når de vises frem for offentligheden på årets IFA-messe i Berlin, der løber af staben d. 5. til 10. september.

Det første af de to produkter, Acer Liquid Leap, er også Acers første såkaldte wearable, en enhed du tager på kroppen. Mere præcist er Leap et armbånd, der er udviklet for at holde styr på alle aspekter af brugerens liv.

Liquid er kun udstyret med tre knapper og en skærm, der kan betjenes ved berøringer. Skærmen er kun 1″ og selve armbåndet er af et såkaldt hypoallergent materiale for at sikre, at alle kan tåle at gå med det dag og nat, og at det samtidig er behageligt at have på.

Det holder øje med hvor mange skridt brugeren går, hvor langt han løber, hvor mange kalorier han forbrænder og hvor lang tid han sover. Det er vandtæt efter standarden (IPX7), så det kan bruges til de fleste eventyr.

Den indbyggede musikfunktion sætter brugeren i stand til at kontrollere funktioner så som “afspil”, “pause”, “forgående”, og “næste sang”. 

Armbåndet skulle have en batterilevetid på op til syv dage og giver besked, hvis telefonen ringer, hvis der kommer sms’er eller mails, og når der er en kalenderaftale.

Acer Liquid Jade

Jade er den nyeste smartphone fra Acer. Den er en 5″ ultratynd smartphone (kun 7,5 mm tyk), der kun vejer 110 gram, hvilket gør den til den tyndeste smartphone, Acer nogensinde har sendt på markedet.

Acers Liquid Jade er, udover at være en flot designet smartphone, et godt valg at tage med udendørs. Takket være den nye ‘zero air gap bonding’-teknologi, er touch skærmen gjort særlig godt fast til lcd-panelet, så reflektioner elimineres og kontrast og lysstyrke forøges. Så skærmen skulle være let at aflæse selv i højt solskin.

Acer Liquid Jade kører Android 4.4 og 5″-skærmen er en HD-skærm med IPS, Gorilla® Glas 3.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (3281 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.