Alsidigt multimediahøjttalersystem fra Logitech

Z333 er et 2.1 højttalersystem med 80 watt maksimaleffekt

Logitechs nye Multimedia Speakers Z333 skulle ifølge Logitech levere en dyb bas via den dedikerede subwoofer og have rene mellemtoner og diskant leveret fra de to satellithøjttalere.

Dermed skulle systemet være ideelt til at skabe en ny dimension til din musik, film og spil.

Den fremadvendte subwoofer har en femtommers driver og basniveauet kan justeres med kontrolhåndtaget på subwooferen. En seperat kabelforbundet kontrolenhed giver dig mulighed for nemt at justere hele systemets volumen.

Logitech Multimedia Speakers Z333 har flere 3.5 mm og RCA indgange, som giver dig mulighed for at forbinde det til næsten alle lydsystemer, såsom din computer, tablet, smartphone eller dit tv, hvilket sikrer dig kraftfuld lyd til din underholdning.

Logitech Multimedia Speakers Z333 forventes at være tilgængelig i udvalgte butikker i Danmark fra oktober 2014 til en vejledende pris på 399 kroner.

About Lars Bennetzen 3824 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.