Alvorlig fejl i firmware-opdatering til PS 4

Firmware opdatering 2.0 til PlayStation 4.0 kan betyde, at den ikke kan vågne igen efter den har været i sleep-mode

PlayStation 4

Tidligere i oktober blev der sluppet en større firmware-opdatering (version 2.0) løs til PlayStation 4. Den rettede nok en del småfejl og gav nye funktioner, men den introducerede også en alvorlig fejl i PS 4.

Det viser sig nemlig, at denne opdatering kan forhindre PlayStation i at vågne op igen, hvis den har sovet – altså været i hibernation, sleep osv. Den eneste måde at få PS 4 til at vågne igen kan være at lave en hard-boot, og det i sig selv kan medføre alvorlige problemer for en PlayStation.

Der er endnu ikke nogen officiel udmelding om, hvornår vi kommer til at se en bug fix, men i følge ExtremeTech er der en måde at komme udenom problemet – lad være med at lade din PlayStation gå i hibernation eller sleep. Når du er færdig med at bruge den, så sluk for den, og tænd den næste gang du skal spille.

Hvis du laver en hard-boot, risikerer du at filsystemet på din PS 4 bliver ødelagt, og det er ikke sikkert at du kan komme tilbage efter sådan et crash.

About Lars Bennetzen 4130 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.