AOC sender ny 4K-skærm på gaden

Den nye 4K-skærm fra AOC er på 23,6”, og dens PLS-paneler skulle sikre at farver vises ens fra alle vinkler

aoc 4K skærm

4K-opløsningen vinder hastigt frem, film bliver streamet i 4K og såvel spejlreflekskameraer som systemkameraer og smartphones kamera er snart som standard i 4K. Det betyder at det snart er nødvendigt at have en monitor til computeren der ligeledes er i 4K, og AOC har nu sendt deres nyeste bud af slagsen på gaden.

De fleste skærme med en 4K-opløsning på 3.840 x 2160 pixels er normalt meget store skærme, som kan være svære at få til at passe på skrivebordet. Men AOC U2477PWQ, som den så mundret hedder, er kun 23,6” men holder stadig den høje 4K-opløsning, og derfor burde den kunne passe på de fleste skriveborde.

Skærmen er opbygget af en PLS-panel der giver en meget bred betragtningsvinkel på 178 grader, både horisontalt og vertikalt. Samtidig er PLS-panelet kendt for at give en jævn ensartethed i farverne.

Skærmen er rigtig god til foto- og videoredigering, og Flicker Free-teknologien hjæler med til at forebygge træthed i øjnene, ved at minimere den usynlige skærmflimmer.

For at sikre en god ergonomi, har AOC designet skærmen så den både kan højdejusteres, og vippes så man kan indstille skærmen lige præcist til at passe en selv.

Den er udstyret med en række tilslutningsmuligheder, blandt andet HDMI 2.0, MHL 3.0 og DisplayPort 1.2.

Skærmen kommer på gaden her i november, og får en pris på 2.999 kroner

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (3655 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?