Apple TV stormer frem

Det går rigtig godt for enheder som Apple TV, Roku og Xbox når det kommer til at se streaming-tv. En ny undersøgelse viser at andele af disse enheder til videoafspilning er steget fra 6 til 24%, og ja – Apple TV er den mest populære

Streaming tv

Bokse, der bruges til streaming, kaldes med et fornemt ord for Over The Top (OTT)-enheder, og den nye undersøgelse fra Adobe viser meget tydeligt, at folk ikke længere gider sidde og gå på kanalrundfart på det traditionelle husalter. Næ – det bliver mere og mere populært at bruge streamingtjenster som Netflix og HBO, og de bliver altså primært brugt på Apple TV.

Adobes undersøgelse viser, at andelen af videoafspilninger på OTT-enheder er vokset fra 6% i 2014 til 24% i 2015, og dermed overhaler OTT-enhederne Android, der med en andel på 15%, hverken er gået frem eller tilbage siden sidste år.

Den helt store højdespringer i undersøgelsen er Apple TV, der har en andel blandt OTT-eheder på 10%, mens Roku har en del på 8% og spillekonsoller som Xbox må nøjes med 2%. Alene fra fjerkvartal i 2014 til første kvartal i 2015 oplevede Apple TV en fordobling i antallet af videovisninger – fra 5% til 10%.

Brugerne fortrækker også at bruge streamingtjenester på Apple-enheder. Faktisk bliver 62% af al autentificeret video afspillet på en Apple-enhed i perioden fra første kvartal 2014 til første kvartal 2015.

Om undersøgelsen

Adobes Digital Index-rapport undersøger online videoforbrug og browsing-adfærd i perioden fra første kvartal i 2014 til første kvartal i 2015. Anonym og aggregeret data er indsamlet via Adobe Marketing Cloud (Adobe Analytics og Adobe Primetime). Data består af: 500+ milliarder hjemmesidebesøg til 11.000 amerikanske hjemmesider og 7.000 europæiske, 200+ milliarder online videokliks og 2.8 milliarder TV Everywhere-autentifikationer af videoindhold.

About Lars Bennetzen 3824 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?