
Droner hører til blandt vores favoritlegetøj, og det er altid spændende at læse om nye droner, der er på vej på markedet.
Den nyeste, vi har set, kommer fra den engelske producent Torquing Group i England. På Kickstarter.com har de gang i funding af deres Zano, en nano-drone, der har nogle ret spændende specifikationer.
Torquing Group beskriver selv Zano som en ultra-portable, personlig luftfotograf og HD-videooptager. Den er lille nok til at passe ind i håndfladen, og smart nok til at flyve helt af sig selv. Zano kobler sig direkte til din smart enhed (iOS eller Android) via indbygget WiFi og gør, at du med det samme kan opfange og dele billeder og video.
Zano er udstyret med en mængde af forskellige sensorer og teknologier, som gør, at den automatisk kan følge dig, mens den undgår forhindringer. Den ved altid, hvor den er i forhold til din smartphone, og hvis den kommer for langt væk fra din smartphone eller hvis batteriet er ved at løbe tør, så vender den automatisk tilbage til dig.
Nogle af de funktioner, som Torquing Group vil udvikle, er blandt andet, at Zano vil kunne følge et bestemt mål gennem billedbehandling. Den skal kunne genkende ansigter, den skal kunne lave 360 og 180 grader panoramabilleder, og den skal kunne fungere i en sværm.
Samtidig vil der komme en in-app købsmulighed, så nye og spændende funktioner vil kunne købes til Zano, efterhånden som Torquing Group udvikler dem.
Her på redaktionen glæder vi os til 2015, når Zano bliver sendt på markedet, og vi håber at vi får mulighed for at teste en enhed.
Specifikationer
- 6.5cm x 6.5 cm (2.5″ x 2.5″)
- Indbygget microSD-kortlæser
- 1 ekstra batteri
- Vægten ligger på 55 gram
- 5 MP HD-video kamera
- IR sensor til at undgå forhindringer
- Ekko-sonar og meget følsom lufttrykssensor til højdekontrol
- 32bit 330 DMIPS processor
- 802.11 b/g/n 2,4 GHz WiFi
- 2w Class D audioforstærker
- Følsom indbygget digital mikrofon
- RGB 8×8 pixel frontdisplay understøtter animationer, ikoner og fungerer som blitz
- Bi-direktionel motorkontrol.
- iOS og Android-kompatibel
- 10-15 minutters kontinuert flyvetid (afhænger af vejret)
- 15-30 meters operationsradius (tjek lige lovgivningen, hvor du må bruge den)
- Ca. 33km/t tophastighed
Du kan læse meget mere om Zano på Kickstarter.