
Den nye serie af iPad covers fra Logitech består af tre forskellige typer, nemlig en Shell, en Case og et tastatur, og de går under navnene Logi BLOK Protective Shell, Logi BLOK Protective Case og Logi BLOK Protective Keyboard Case. Det specielle ved dem er, at de alle er udstyret med polstrede, firkantede hjørner der er designet til at beskytte din iPad mod fald fra op til 1,8 meter, på overflader der er lige så hårde som cement.
Logitech har designet serien, så du ikke alene kan beskytte din iPad, men også samtidig have et flot cover. Logitech fortæller i en pressemeddelelse, at deres designere har arbejdet med eksperter inden for materialer for at skabe en serie af covers, der beskytter de mest følsomme dele af iPad’en uden at tilføje den klodsethed, som ofte er forbundet med de meget beskyttende etuier.
Serien af covers har alle firkantede hjørner med unikke ekstraabsorberende polymere, der giver ekstra god beskyttelse til iPad’en de steder der er mest brug for det, nemlig hjørnerne. De absorberende polymerstrukturer støtter og bøjer sig med din iPad ved tilfælde af slag, og sikrer at den kan holde til at blive tabt fra op til 1,8 meters højde.
Logi BLOK-serien inkluderer:
Logi BLOK Protective Shell til iPad Air 2 og alle modeller af iPad mini er et beskyttende cover med skærmbeskyttende film, der beskytter skærmen mod ridser. Coveret har et simpelt og slankt design, der er ultra beskyttende, samtidig med at det bevarer iPad’ens integritet, så det føles som at holde på iPad’en uden et cover. Logi BLOK Protective Shell er tilgængeligt i farverne sort, rød/violet eller teal/blå til en vejledende pris på 349 kroner.
Logi BLOK Protective Case til iPad Air 2 giver dig den samme beskyttelse som Protective Shell, når det kommer til at tabe iPad’en, og tilføjer en any-angle-stand, så din iPad kan stå fast i hvilken som helst vinkel inden for 50 grader. Standen kan tilpasses for en behagelig vinkel, når du har brug for at kigge på din iPad, mens dine hænder er frie. Når det er lukket, beskytter coveret din iPads’ skærm. Logi BLOK Protective Case er tilgængeligt i farverne sort, rød/violet eller teal/blå til en vejledende pris på 599 kroner.
Logi BLOK Protective Keyboard Case til iPad Air 2 er et alt-i-ét cover med flere funktioner. Brug det som et beskyttende etui, når du surfer rundt på nettet, og fold standen ud for at sætte din tablet i den vinkel du foretrækker. Når du har brug for at skrive, tilbyder det dig et trådløst tastatur, der kan fastgøres eller tages af, og som tilmed fungerer som skærmcover. Tastaturet indeholder en række iOS® genvejstaster, der giver dig en rar og begagelig tasteoplevelse. Logi BLOK Protective Keyboard Case er tilgængeligt i farverne sort, rød/violet eller teal/blå til en vejledende pris på 1.099 kroner.