
Musikeksperten Bose har lige annonceret, at de sender nye modeller af deres SoundTouch-serie på gaden. Systemerne vil være kompatible med musiktjenesterne Deezer og Spotify. En forbedret app forsyner det hele med ny funktionalitet, herunder gemte musiksøgninger og en bedre og enkel trådløs opsætning fra din telefon eller tablet.
På SoundTouch-produkterne kan du indstille seks knapper til øjeblikkelig afspilning af musik, eller betjene det hele fra din telefon eller tablet. Du får adgang til 20.000 internetradiostationer fra hele verden, musiktjenester og afspilningslister fra dit personlige bibliotek.
Bose tilføjer 12 nye SoundTouch-musiksystemer til deres sortiment og får derved en enormt omfattende serie af Wi-Fi-musiksystemer med både indendørs og udendørs muligheder.
De nye serier i SoundTouch-familien er:
Lifestyle Serie III underholdningssystemer og en ny serie af CineMate-hjemmebiografsystemer, herunder tre soundbar-løsninger, er nu SoundTouch-kompatible.SoundTouch Stereo JC Serie II Wi-Fi-musiksystem er et enkeltstående stereomusiksystem. Det leverer nuanceret, fyldig lyd og klare, tydelige vokaler fra to slanke Jewel Cube Serie II højttalere i nyt design og et Acoustimass-modul. Der medfølger også en SoundTouch controller, som giver nem adgang til de grundlæggende funktioner og forudindstillinger.
SoundTouch-systemerne integrerer to nye musiktjenester: Deezer, med on-demand adgang til over 35 millioner sange og øjeblikkelig opsætning via automatisk oprettelse af en konto i SoundTouch-app’en, samt Spotify Connect, der giver dig adgang til de nyeste Spotify-funktioner via Spotify-app’en.
Den forbedrede SoundTouch-app tilbyder en mere strømlinet konfigurationsproces, der nu kan udføres trådløst fra din tablet eller mobiltelefon. Med den kan du hurtigt finde kunstnere og sange i dit musikbibliotek med en ny søgefunktion og justere de lave frekvenser efter din smag med en ny basfunktion.
For at give ekstra fleksibilitet er SoundTouch-musiksystemerne også AirPlay-aktiverede, så du kan streame indhold fra en iPad, iPhone eller iPod touch.
Alle de nye SoundTouch Wi-Fi-systemer vil være tilgængelige i Nordamerika, Europa og Asien/Stillehavsområdet fra 10. oktober 2014.
SoundTouch 30 Serie II Wi-Fi musiksystem vil blive solgt for 5.699 DKK, SoundTouch 20 Serie II Wi-Fi musiksystem for 3.199 DKK og SoundTouch Portable Serie II Wi-Fi musiksystem for 3.199 DKK. Priser for Lifestyle-underholdningssystemerne starter ved 23.995 DKK. Priser for CineMate-hjemmebiografsystemerne starter ved 8.995 DKK; CineMate-systemer kræver en SoundTouch-adapter, der sælges separat for 849 DKK. SoundTouch Stereo JC Serie II Wi-Fi musiksystemet vil blive solgt for 9.699 DKK.