IFA 2020

Acer Spin 7 – nu med Qualcomm-processor

Dermed bliver Acer Spin 7 verdens første laptop der er drevet af Qualcomms nye processor, Snapdragon 8cx Gen 2 5G. Den nye platform understøtter både mmWave og sub-6 GHz 5G-frekvenser, hvilket betyder at du an være online både hjemme og på farten med den enorme hastighed som 5G tilbyder. Spin 7 laptopen har et 360-graders hængsel, så brugeren helt selv kan vælge, hvilken form faktor han ønsker at bruge. Du ved, traditionel laptop, som en tablet eller måske i præsentationstilstand (som vi også kalder for tent mode). Den vejer kun 1,4kg og er 15,9mm tyk, og den nye processor skulle sikre at den har ekstraordinær lang batterilevetid, Acer selv lover op til flere dages brug. Den har et full hd ips-display, integreret Qualcomm Aqustic echo noise cancellation og noise suppression (ECNS), hvilket skulle give en virkelig god lyd. Som nævnt understøtter den 5G både på mmWave og sub-6 GHz-frekvenser, hvilket gør at den i teorien kan download med op til 7,5 Gbps. I kabinettet er der også Acer Active Stylus, en genopladelig pen der er bygget på Wacom AES 1.0, og det giver den 4.096 niveauer af trykfølsomhed, og dermed skulle Spin 7 være ret god når der skal tegnes. Spin 7 er på markedet i norden til december, men endnu kendes prisen ikke. Acer lover at den kommer senere.
IFA 2020

IFA 2020 dag 1

IFA er normalt et sted, hvor der mases, puffes, kæmpes om pladsen og hvor larm og nye produkter kæmper om de besøgendes opmærksomhed. Men ikke i år. IFA 2020 Special Edition er den første messe der afholdes fysisk, og virtuelt forresten, og der er masser af forholdsregler der skal tages for at sikre at der ikke kommer et hotspot af Covid-19. Væk er de mange udstillerstande, væk er de hundrede tusindvis af besøgende, væk er mos og mas. Tilgengæld er det en messe der er ‘by invitation only’, der er masser af plads, og selvom der er få udstillere der fysisk er på plads, blandt andet i pressecentret, så er grunden til at være her, de mange pressemøder, keynotes og muligheden for at møde spændende virksomheder. Produkter lanceres virtuelt, og her kan alle deltage. Dagens overraskelse Hvor førstedagen i høj grad handlede om, at livet må fortsætte, omend mere online end før, at virksomheder skal gribe de nye muligheder, og at der er masser af teknologiske muligheder, der kan sikre at virksomheder kan øge deres omsætning. Men mellem alle de teknologiske lovprisninger, kom der en – for mig – stor overraskelse. Qualcomm, der nok mest er kendt for at lave processorer til smartphones, lancerede en lang række nye processorer, hvor fokus i høj grad var på 5G-understøttelse. Men de kunne også fortælle, at de i stigende grad er til stede på andre, og måske overraskende, platforme. Pludselig vil du finde Qualcomm-chips i headsets, i smartwatches, i wearables af alle typer …. (læs mere her)