IFA

Robotter, køkkenmaskiner, kinesere og kopiprodukter

Der bliver præsenteret tusindevis af nye og spændende produkter på IFA, og selvom vi gerne ville, er det ikke muligt for os at skrive om dem alle. I denne sidste reportage fra IFA vil vi fortælle om nogle af de produkter og teknologier, som har fanget vores interesse, enten fordi de er nye og innovative, eller fordi de er sjove, skæve, spændende eller underlige. Det skadelige blå lys Der har de sidste par måneder været en del snak om at visse bølgelængder af lys fra vores computerskærme kan være skadelige for vores øjne. Mere specielt det lys der ligger mellem 350 og 450 nanometer. Den bølgelængde er det blå lys, og der har været en del forskellige løsningsforslag fremme til, hvordan man kan fjerne det lys. Mange har valgt at sætte filtre på skærmen, så det blå lys bliver filtreret væk, men det resulterer i nogle meget dårlige farver på skærmen. Da vi besøgte Philips-standen og kiggede på deres computerskærme, havde de en anden løsning. I stedet for at filtrere lys væk mellem 350 og 450 nanometer, så valgte de i stedet at skubbe bølgelængden op til over 450 nanometer for 80 procent af det blå lys. Resultatet er at billedet ikke mister noget af de blå, så farverne er stadig flotte, men det skadelige blå lys er reduceret med 80 procent. En spændende teknologi som vi glæder os til at følge. 4K skærme overalt Sidste år så vi introduktionen af 4K-skærmene, og i år var de overalt. Der var …. (læs mere her)
IFA

Massiv produktlancering af Acer

Acer er nok bedst kendt for deres laptops, men de har mange andre spændende produkter. Tech-Test fik en eksklusiv tur rundt på standen af deres europæiske produktchef, John Miedema, hvor han fortalte om nye produkter, designlinjer og om, hvordan Acer gerne vil opfattes. En af de laptops, som John Miedema var meget glad for, er deres helt nye R 13, der som navnet antyder har en skærm på 13”. ”Netop 13” er en af de allermest populære skærmstørrelser. Vores brugere efterspørge dem, og vi kan se på vores markedsundersøgelser, at det er et utrolig populært format,” fortæller John Miedema. R 13 er en af de nye typer laptops, hvor skærmen kan placeres i seks forskellige positioner, så den kan bruges som alt fra en klassisk laptop til en traditionel tablet. Det interessante er naturligvis de fire positioner mellem yderpositionerne. Acer har udstyret R 13 med deres Acer Ezel Aero Hinge, som sikrer at den kan holde til at blive drejet til de seks forskellige positioner så ofte det skal være, og samtidig sikrer stabilitet når laptoppen bruges. John Miedema forventer at denne laptop vil få størst popularitet blandt rejsende og unge. R 13 er en del af en familie af produkter, hvor skærmen kan drejes, og her pointerer John Miedema, at Acer har indført en ny design filosofi. ”Jeg tror på, at det er vigtigt at forbrugerne aldrig er i tvivl om, at produkter hører til i samme segment. Derfor sørger vi for, at vores produkter får et bestemt design …. (læs mere her)
IFA

Intels fremtidsvision

Intels vision for fremtiden er ganske klar – det bør ikke være nødvendigt at skulle vælge mellem en stor smartphone eller en lille tablet, eller mellem en laptop eller en tablet, eller en laptop eller en Surface. Intel tror på, at det er muligt at smelte disse teknologier sammen, så vi kan vælge en enhed, der kan klare opgaven for os. Det var en stor del af det budskab som Kirk Skaugen, Senior Vice President, Generel Manager, PC Client Group Intel Corporation leverede på hans keynote d. 5. september her på IFA. Når Intel, verdens ubetingede største producent af chips, er så interesserede i se apparater smelte sammen, er det ikke så underligt. Intels chips finder vej ned i næsten alt, og når ’Internet of things’ er en forretning, der på verdensplan udgør (for alle der sælger internetopkoblede dimser) i omegnen af 5-7 trillioner dollars, er det ikke så underligt, at Intel gerne vi være dem, der leverer chips til producenterne af de internetforbundne enheder. Kirk Skaugen demonstrerede under hans keynote en kaffeautomat, som helt automatisk ’ringer hjem’ hvert 15. minut og fortæller hvor meget kaffe, den sælger, hvornår den sælger det, hvilken typer der sælges mest, og ikke mindst, hvordan den har det rent mekanisk. Det betyder at leverandøren af kaffemaskinen ved, om det kan betale sig at sætte flere kaffemaskiner op, om den skal fyldes op, og ikke mindst om den er tæt på at gå i stykker. Kirk Skaugen aflivede også lige en myte under hans keynote. …. (læs mere her)
IFA

Fuld fart og masser af farver på Medion

Medion er ikke nogen ny spiller på it- eller elektronikmarkedet. Men det er tydeligt, at der er sket rigtig meget med den tyske mastodont, efter de blev opkøbt af kinesiske Lenovo. På årets messe fremviste de, vanen tro, produkter, der passer til alle kategorier. Der var gaming-pc’er, tablets, hybridcomputere, mobiltelefoner og meget mere. Det der var en glædelig overraskelse er, at Medion har kastet de konservative design væk og nu har fået et frisk design på samtlige af deres produkter. I Danmark er Medion stadig mest kendt som ’den du køber i Aldi’, men der er langt mere til Medion end de få produkter, de har der. Deres webshop boomer af spændende produkter, og årets IFA-messe giver virkelig grund til at glæde sig til fremtiden.  Deres kurvede 4K Ultra HD tv var lige så elegant som de flotteste, vi har set på messen endnu, deres tablets er måske en anelse tykkere, men stadig elegante, og så har de lige lanceret en tablet til børn. Eller rettere – det er en tablet, der kan bruges af børn, hvor de så kun har adgang til funktioner og websteder, som er hvidlistet af en voksen.  De voksne kan så logge på tabletten og få adgang til den fulde funktionalitet, så den kan bruges af alle. Vi glæder os meget til at se den i handlen, og helt generelt til at se meget mere til Medion det næste år.
IFA

Hjemmeautomatisering fra netværksspecialist

Det er både dyrt og kompliceret med hjemmeautomatisering, men det bør også være teknologier, der er tilgængelige for almindelige brugere. Det er den holdning, der ligger bag D-Links nyeste række af produkter og teknologier, der alle hører til i familien mydlink Home Det er D-Links erfaring i trådløs teknologi, der ligger bag det nye system til let hjemmeautomatisering for hjemmebrugerne. Det fortæller President Kevin Wen om på et pressemøde her til morgen. ”Det handler om, at dine enheder skal kunne snakke sammen let, og du skal kunne overvåge dem, selvom du ikke er hjemme,” fortæller Kevin Wen Men enhederne skal også kunne reagere selv – det nytter, ifølge Kevin Wen, ikke noget, at du altid selv skal være i nærheden for at bruge enhederne, de skal kunne agere selv på givne situationer, så som at slukke for en kontakt, hvis systemet fornemmer at den enhed, der er tilsluttet, trækker for meget strøm og er i færd med at brænde sammen. ”Det handler om sikkerhed. Brugerne ønsker større sikkerhed i hjemmet, og det kan vi give dem med hjemmeautomatisering,” siger Kevin Wen. Desværre lader det ikke til, at D-Link gør noget specielt ud af sikkerheden, når det kommer til sørge for at sikre brugernes adgang til mydlink Home. Som systemet er i dag, kræver det et brugernavn og en adgangskode, så er der adgang til systemet. Det betyder så også, at kommer disse to simple oplysninger i hænderne på cyberkriminelle, så har de fuld adgang til at overvåge dit hjem, og dermed …. (læs mere her)