Editors choice

TEST: Fuld smæk på blenderen

Jeg elsker en god smoothie, men enten så koster de en mindre formue eller også er de for besværlige at lave. Men Bosch har en løsning – deres nye VitaBoost High Speed Blender. Og tro mig, den lever op til navnet. Med 1.600 watt og 30.000 omdrejninger i minuttet er den sindssyg hurtig, ifølge Bosch selv kan de 30.000 omdrejninger i minuttet omsættes til 400 km/timen, og det gør at du ikke skal blende ret længe inden resultatet er færdig. VitaBoost High Speed Blenderen har en 2-liters kande, så du kan lave mad til en hel familie i en omgang. Kanden er firkantet, hvilket er med til hurtigere at nedbryde de ting du vil blende. Den har seks forskellige programmer, så du slipper for manuelt at stå og styre blenderen. Programmerne er blandt andet ’Smoothie’, ’Suppe’, ’Shakes’, ’Sauce’, ’is’ og ’rengøring’. De programmer gør, at du bare kan smide ingredienserne op i kanden og tænde for det rigtige program – kort tid derefter er din mad klar. Hvis du hellere vil lave alt manuelt, er der en kontrol til at styre hastigheden på knivene og en knap der giver en puls-aktion til dine knive. Personligt har jeg ikke mødt noget jeg ikke kunne klare på de faste programmer – men muligheden er der, og det er fedt. Så jeg gik i gang med at teste blenderen, og jeg må indrømme at den virker super godt. Is knuses uden problemer, og alt jeg kastede ned i kanden, blev blended perfekt. Der …. (læs mere her)
Nyheder

Sandberg klar med gaming starter kit til den nye gamer

Det nye gaming starter kit fra Sandberg indeholder et gaming tastatur, gaming mus, gaming headset og gaming musemåtte, og så kan du få det hele til en pris på under 600 kroner. Erling Hoff Petersen, direktør for salg og marketing i Sandberg A/S, siger: “Målgruppen for denne pakke er entry-level gamere. Typisk børn og unge. Her er pengene som regel ikke på niveau med ambitionerne. Derfor har det været vigtigt for os at skabe en pakke hvor målgruppen også har en chance for at komme i gang, uden at skulle spare lommepenge sammen i flere år. Vel at mærke er produkterne i orden. Vi giver fem års garanti på alle dele af kittet.” Her er specifikationerne på det du får med i pakken: Keyboard: Usb-interface Kabellængde: 1.8 m 104 standard taster Baggrundsfarve: Rød, grøn, gul – kan skiftes Mus: Usb-interface Kabellængde: 1.8 Metres Optisk sensor Op til 3200 DPI kan skiftes Multi-farve led-lys Klik: 5 million Mousepad: Syet kant Dimensioner: 43.8 x 35.5 cm Headset: Kabel: 2.0 meter nylon flettet Usb-interface Blåt led-lys Ørekop: Driver enhed: 40 mm Frekvensområde: 20 Hz – 20 kHz Impedans: 32 Ohm Mikrofon: Type: 6mm dia. electret condenser mikrofon Retning: Omni-directional Frekvensområde: 30 Hz – 20 kHz Impedans: 2.2 k Ohm Følsomhed: -46 dB ± 3dB
Editors choice

TEST: Apple Watch 3 – nu med indbygget telefon

Som udgangspunkt er der ingen forskel på Apple Watch 3 fra sidste år, og så det ur der nu er kommet på gaden i Danmark – bortset fra eSim-understøttelse altså. Så jeg har ikke tænkt mig gentage testen af uret, jeg kigger udelukkende på de funktioner og muligheder som eSim-understøttelsen giver uret. Rent fysisk er der ingen forskelle på de to ure, nå ja – der er kommet en rød farve på kronen, men derudover er urene ens. Forskellen ligger udelukkende i software. Så det du får med den nye version af Apple Watch 3 er et ur, der ikke behøver være i nærheden af din mobil for at give dig alle de funktioner uret normalt har. Det vil sige du kan modtage og sende sms’er (via Siri), du kan modtage og foretage opkald, og du kan streame musik fra Apple Play. Virker det så? Der er ingen tvivl om, at når Apple sender et produkt på gaden, så er det ret helstøbt, og deres enheder spiller altid godt sammen. Apple Watch 3 er et produkt der i princippet kan fungere alene og sammen med din iPhone, og i begge tilfælde virker det bare super godt. Personligt har jeg aldrig været glad for sms’er på et smartwatch – jeg synes det er for svært at læse – men det er jo en smagssag. Men nu får du muligheden for at både modtage og sende selvom du har glemt din iPhone hjemme på skrivebordet. Hvor jeg personligt synes uret virkelig giver …. (læs mere her)
Nyheder

OnePlus lancerer trådløst headset

Det nye headset fra OnePlus har fået navnet Bullets Wireless, og som tilfældet med OnePlus’ smartphones, så er ser det rigtig spændende ud – og fås til en meget overkommelig pris. Headsettet er et in-ear-headset og bæres rundt om halsen. Det er magnetisk, så de to ørepropper kobler sammen når de bringes tæt på hinanden, og når det sker, så slukker headsettet automatisk. Det tændes så også igen, når de skilles ad, og hvis du får en opringning så kan du også besvare den på den måde. Headsettet er udstyret med fast charge teknologi, så du kan oplade det til fem timers brug på kun 10 minutter. Designet er ret flot, meget elegant, og OnePlus lover os at lyden er i særklasse. Designet er i aluminium, hvilket skulle sikre en vægt der gør at de er behagelig at gå med, og samtidig tunge nok til at de sidder godt i øret og sikrer en god bas. Samtidig er de udstyret med nogle såkaldte Energy Tubes, der skulle stabilisere lyde og frekvenser, og det skulle være med til at give en bedre lydbillede. Dette headset kommer på markedet i slutningen af juni, og prisen bliver på 599 kroner.
Nyheder

OnePlus 6 er officielt lanceret – og der er mange flotte løfter

Indrømmet – jeg har længe været en fan af OnePlus. Deres mobiler leverer en masse hestekræfter for en rimelig pris, og det ønsker OnePlus også at bygge videre på med deres nye flagskibsmodel, OnePlus 6. Men under præsentationen kunne jeg ikke helt undgå at sidde med en fornemmelse af, at OnePlus oversælger mobilen en anelse. Men lad mig starte med det der lover rigtig godt for den nye smartphone. Den er udstyret med en Qualcomm Snapdragon 845-processor, den nyeste og bedste Octa-core-processor fra Qualcomm, og den skulle give en 30% bedre ydeevne og være 10% mere energieffektiv i forhold til OnePlus 5T-modellen. GPU’en er en Adreno 630 og den skulle også være 30% hurtigere end forgængeren, og alt i alt skulle det give en mobil der er hurtig til HD-video og grafikkrævende spil. Alt efter modellen, der findes tre forskellige størrelsen, så kan OnePlus 6 leveres med op til 8GB LPDDR4X RAM, hvilket giver mere end rigelig med arbejdshukommelse. Skærmen kræver også lige et ord med på vejen. For uden at gøre mobilen fysisk større end 5T, så er skærmen gjort en del større – den er nu på 6,28”, hvilket er imponerende flot – og nu fylder skærmen 84% af hele forsiden. Men det er så lige der OnePlus 6 taber pusten lidt. For den enormt store skærm, har kun en opløsning på 2.280 x 1.080 pixels. Ikke noget med QHD her. Selvom skærmen er stor og med et forhold på 19:9, så må vi nøjes med en fuld …. (læs mere her)