Danske Unity får sværvægter ombord

Unity Technologies får ny administrerende direktør, der er kendt for at udvikle forretning og skabe profit i spilbranchen

John Riccitileo

Da Unity Technologies blev grundlagt i København i 2004, havde tre unge fyre en vision om at demokratisere spiludvikling og skabe et bedre økosystem for spiludviklere. I en pressemeddelelse ser medgrundlægger David Helgason tilbage på efter et årti som administrerende direktør for firmaet, der står bag Unity spiludviklingsplatformen – nu skal der nye kræfter til at lede Unity Technologies.

John Riccitiello overtager direktørstolen, og han er bekendt med Unity såvel som spilindustrien, eftersom han har siddet i bestyrelsen for firmaet siden november 2013. Riccitiello har også været administrerende direktør for Electronic Arts i perioden 2007-2013.

Riccitiello udtaler i pressemeddelelsen, at han ser frem til at bidrage til Unitys vigtige mission om at demokratisere spiludvikling. Han glæder sig til at bidrage til at ændre synet på spiludvikling ved at give udviklerne en bedre platform at arbejde på.

About Lars Bennetzen 4193 Articles
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.