Danskerne aner ikke hvordan deres data bliver indsamlet af Facebook

Sådan indsamler Facebook din data, selvom du ikke engang har en konto

I april 2018 bekræftede Facebooks CEO Mark Zuckerberg, at det sociale netværk indsamler data fra folk online, selvom de ikke engang har en Facebook-konto.

Selvom dette måske ikke er nyt for de fleste, så viser en undersøgelse lavet af den private netværksudbyder NordVPN, at rigtigt mange mennesker stadig er uvidende om denne privatlivs-problematik. For at belyse denne sag har NordVPN listet 10 lande, hvis borgere har  et minimum af kendskab til den data, som Facebook indsamler. Danmark er en af de lande: kun 57,7% af de adspurgte fra Danmark havde kendskab til, at deres data bliver indsamlet.

Facebook har lige nu over 2.85 milliarder månedligt aktive brugere, hvilket gør det til den mest populære sociale medieplatform i verden. Mange vælger dog at undgå Facebook på grund af de mange skandaler om datalækager, som selskabet har været ramt af igennem tiden. Men selvom du ikke er en aktiv bruger, eller sågar har en konto, så er din data og personlige oplysninger formodentligt ikke så private, som du går og forestiller dig. 

Daniel Markusson, ekspert i digitalt privatliv hos NordVPN

Hvilke lande bør være bekymret?  

De lande, hvis borgere deltog i den Nationale privatlivstest, og som viste sig at være mindst informeret om problemet, omfatter: Australien (55%), Canada (55,2%), Storbritannien (57,7%), Frankrig (62,6%), Indien (43,8%), Danmark (57,7%), Tyrkiet (26,1%), Saudi Arabien (48,5%), Sverige (57,8%) og Sydafrika (31,8%).

Interessant nok var borgerne fra de selvsamme lande også dem, der havde mindst kendskab til de redskaber, som netop kan hjælpe dem med at forblive mere private online (som for eksempel VPN-forbindelser, proxy servere, TOR-browsere mv.)

Sådan kan Facebook indsamle data, selvom du ikke gør brug af det

Facebook kan indsamle data fra ikke-brugere på to forskellige måder: fra deres browser-historik og fra deres venners aktivitet.

Selskabet har officielt kun løftet sløret for en af disse muligheder. Der findes et hav af hjemmesider på nettet, som benytter sig af Facebooks plugins (”Like” og “Del” knapperne), logins (som hjælper brugere med at registrere sig på visse hjemmesider via deres Facebook-konto) og reklameanalyse-værktøjer (som hjælper hjemmeside-ejere med at forstå effektiviteten af deres reklamer på Facebook). Facebook indsamler data om enhver, der besøger sådanne hjemmesider, uanset om de er registreret eller ej.

Oplysninger om ikke-brugere er af mindre værdi for det sociale netværk, eftersom Facebook ikke sælger målrettede reklamer baseret på denne browserhistorik på samme måde som den ville gøre, hvis brugeren var registreret. Men Facebook kan stadig bruge de oplysninger, der indeholder brugerens IP-adresse for derigennem at vise reklamer, hvor folk opfordres til at tilmelde sig Facebook.

Den anden måde, hvorpå Facebook tiltusker sig oplysninger om ikke-brugere, er via dets kontaktupload-funktion. Når folk registrerer sig på Facebook, opfordres mange af dem til at uploade deres kontakter til tjenesten, så de på den måde kan finde andre personer at skabe forbindelse til. Der er en stor sandsynlighed for, at visse kontakter i en brugers telefon ikke er på Facebook – men han eller hun videregiver stadig disse oplysninger til selskabet. Afhængigt af hvor detaljeret disse brugere er omkring deres kontakter, vil denne data ofte omfatte mere end blot kontaktens telefonnummer – det kunne også omfatte fornavn, efternavn, arbejdsplads, email og sågar adresse.

Ting, du kan gøre for at skabe mere privatliv

Måske tænker du, at det ikke spiller nogen større rolle, om dit sociale netværk kender din IP-adresse, arbejdsplads eller telefonnummer. Men hvad nu, hvis en cyberkriminel kender til det? Tager vi Facebooks kedelige historie med datalækager og sikkerhedsbrist i betragtning (inklusiv den seneste som fandt sted i april 2021), så kan vi aldrig være sikre på, hvor vores personlige oplysninger ender, når vi videregiver dem til Facebook.

Daniel Markusson, ekspert i digitalt privatliv hos NordVPN

Hvis du ikke er bruger af Facebook, kan du blandt andet gøre brug af NordVPN og dets Threat Protection-funktion, som hjælper med at blokere Facebooks pixels og tracker-cookies. På den måde vil Facebook ikke kunne tracke dig på hjemmesider, der benyttes dets plugins.

Benytter du derimod Facebook regelmæssigt, kan du stadig gøre noget for at forblive mere privat:

  • Følg sikkerhedsprotokollerne på platformen. Gå ind i indstillinger på din Facebook-konto og gennemgå “Sikkerhed og Login” såvel som “Privatindstillinger”. Ændr alle de indstillinger, der forekommer at være en trussel mod dit privatliv.
  • Genbrug ikke adgangskoder. Med alle de mange sikkerhedsbrister, som Facebook har oplevet, er det vigtigere end nogensinde at afstå fra at genbruge adgangskoder. Det er især, fordi enhver adgangskode som er blevet kompromitteret via Facebook, vil udgøre en risiko for alle andre konti, som deler samme adgangskode.
  • Undlad at dele for meget. Facebook kan ikke lække nogen form for data, hvis den pågældende person ganske enkelt ikke har delt noget online. Sørg for, at de billeder, du deler, ikke kan misbruges. Del eksempelvis ikke billeder, der kan hjælpe kriminelle med at identificere, hvor du bor, eller hvad dine ferieplaner er, således at de ved, hvornår du ikke er hjemme.
  • Log ikke ind med Facebook. Tredjeparts apps udgør et enormt potentielt sikkerhedsbrist for Facebook. Så undlad at logge in på andre apps eller hjemmesider ved hjælp af Facebook, eftersom de derefter vil have direkte adgang til alle dine oplysninger.

Du kan læse mere om, hvordan du bevarer sikkerheden på din Facebook-konto her.

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Kommentar til artiklen?