
Tilbage i december 2014 skrev vi historien om, at den fuldautomatisk ølbryggemaskine Brewie, var på crowdfunding-sitet Indigogo.
Brewie fungerer ved at du vælger blandt en af over 200 forudinstallerede øl-opskrifter, eller bruger din egen, tilsætter de nødvendige materiale (som du køber i sæt), og trykker på en knap. I løbet af et par uger er der så friskbrygget øl, og du kan starte igen.
Brewie-holdet har siden Indigogo-kampagnen sluttede, arbejdet på at forbedre maskinens design, funktionalitet, holdbarhed og brugervenlighed, og har de så startet en Indigogo InDemand-kampagne, hvor det er muligt at forudbestille Brewie til en pris på 1.599 dollars. Den forventede udsalgspris forventes at komme til at ligge på mellem 2.000 og 2.200 dollars, og de første maskiner vil blive sendt på gaden til marts 2016.
Masser af forbedringer
Siden vi sidste besøgte Brewie, har de arbejdet på at udvide netværket af producenter, udvikle nye opskrifter, og har også optimeret Brewies funktionalitet.
Nogle af de ændringer der er sket siden den første Indigogo –kampagne er:
- Muligheden for automatisk at tilsætte humle fire gange i løbet af brygningsprocessen
- Mere holdbare og kraftfulde pumper
- Et hurtigere og mere effektivt kølesystem, som nu kan køle ned på 20 minutter
- Et sikkert dække, igennem hvilket du kan se direkte ned i maskinen uden du behøver åbne den
- Et mere integreret fællesskabssystem, hvor du kan lettere kan dele opskrifter, få tips og tricks og meget mere
- Et nyt cirkulationssystem, der sikrer at der ikke sker oxidering under processen, og samtidig separerer øllets protein fra den færdige bryg
- Et nye opskriftsformat ’.brewie’, der er kompatibelt med det eksisterende Beer XLM-format.