
Så er den gal igen – sikkerhedsforskere fra Kaspersky Lab har opdaget, hvad der tyder på at være statsudviklet spyware på harddiske fra alle de kendte producenter.
Koden opsamler data og mapper netværk der ellers normalt vil være umulige at få adgang til, og alt det kræver er at disken bliver sat ind i en computer. Den ringer så selv hjem og leverer den data den opsamler.
Denne maware er så også noget mere overlevelsesdygtig end traditionel hardware. Den gemmer sig nemlig ikke på harddiskens fysiske lager, men begraver sig i firmwaren på harddisken. Det betyder så at en formattering af disken intet hjælper.
I historien der kører på Engadget i dag, peger Kaspersky ikke fingre efter en navngivet instans eller organisation, men derimod mod den amerikanske regering. Ikke mindst fordi de lande hvor de smittede drev er fundet er lande som Kina, Iran, Pakistan og Rusland – lande som USA traditionelt spionerer mod.
Kilder fra Reuters bakker historien op, og NSA har på nuværende tidspunkt ikke udtalt sig.