Din smartphone bliver taget gidsel af ransomware

Det er ikke længere kun computere der bliver taget gidsel af ondsindet software, i 2015 steg antallet af Ransomware-ramte Android-smartphones markant

Malware på Android-smartphones

Ifølge den finske sikkerhedsvirksomhed F-Secure er Ransomware i 2015 blevet en markant trussel mod din smartphone i 2015. F-Secure Labs udpeger specielt Slocker, som blev fanget af ikke mindre end 2,46% af alle søgninger i deres sikkerhedssoftware.

Slocker krypterer billeder, dokumenter og videoer, og kommer dermed frem med en besked om, at ejeren af smartphonen har brudt loven ved at have besøgt hjemmesider med porno. Derefter kræver den en betaling gennem PayPal eller tilsvarende på 500 dollars, for at låse enheden op igen.

Hvad der dog gør Slocker rigtig slem er, at det ikke stopper der. Den fortsætter nemlig med at trusler om, at dem der har udviklet Slocker, er i besiddelse af ofrets billede og placering, og mere betaling skal så finde sted – skruen uden ende.

F-Secure fortæller at Slocker kommer ind på Android-enheden via porno-relaterede apps eller spam-mails, der giver sig ud for at være en Adobe Flash Player-opdatering.

Det er dog ikke kun Ransomware der har har været blandt de værste trusler i 2015. Den største trussel i 2015 har, ifølge F-Secure Labs, været SmsSend, der dukkede op i 15% af alle tilfælde af mobiltrusler. SmsSend tilhører en større familie af malware der automatisk sender sms’er ud fra din smartphone, og i den familie findes også Fakeinst, SmsPay og SmsKey.

De smartphones der er inficerede af en af disse malware, kommer hurtigt til at koste ejeren penge. DE sender nemlig sms’er til dyre numre, der (naturligvis) er ejet af angriberen. Den type malware kommer ofte fra apps, der ligner spil fra tredjeparts app-butikker og (igen, naturligvis) fra porno-relaterede apps.

Den tredje type apps som F-Secure Labs har med på deres top-10, er GinMaster. Den udnytter både root-adgang til enheden samt installerer en bagdør, som giver angriberen kontrol over smartphonen, så han kan gøre lige hvad han vil med den.

I 2016 kommer ondsindede betalingsapps

Fremtidsudsigterne er også skræmmende for Android-enhederne. Zimry Ong fra F-Secure Labs fortæller, at vi specielt kan forvente bedrag fra ondsindede online betalingsapps. Det der gør disse apps specidelt farlige er at de kan komme fra helt legitime hjemmesider, som er blevet hacket.

”Når du går til checkout eller “kassen”, vil hjemmesiden bede dig om at bruge den ondsindede app til at færdiggøre betalingen i stedet for hjemmesidens egen checkoutsystem.” forklarer Ong og fortsætter:

“Hvis du gør det, vil angriberen selvfølgelig opsnappe dit kreditkort og din personlige information. Det gode råd her er, at du skal være opmærksom på, om hjemmesidens sædvanlige checkout pludselig ændrer sig. Det er et tydeligt tegn på, at noget er galt,” slutter Zimry Ong.

Der er flere informationer om trusselsbillede for Android-enheder på F-Secure Safe.

Top 10 android malware

Top-10 Android-malware som fundet af F-Secure Labs

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (3468 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.
Kommentar til artiklen?