El-sportsvogn med saltvandsbatteri

El-biler bliver stadig mere populære, men medmindre de er udstyret med solceller, så drives de i bund og grund stadig af fossilt brændstof, nemlig den der går til for at lave den strøm, som lader batteriet op.

Men sådan behøver det ikke at være. Virksomheden Nanoflowcell har nemlig udviklet en bil, der drives af saltvandsdrevne brændstofsceller.

Bilen med navnet Quant e-Sportslimousine bliver markedsført som verdens første der drives af saltvand. Teknologien er ret enkel, to væsker bliver kombineret, og metallisk salt fungerer som elektrolyt, og dette skaber en elektrokemisk reaktion. Blandingen pumpes gennem to separate celler for at lave en “kold brænding”, en proces der fremstiller elektrisk energi. Dette setup kendes også som et “flow cell battery.”

Denne type batteri er overlegen i forhold til de bly-syre eller lithium-ion batterier, der i dag bruges i elektriske køretøjer. De kan drive et køretøj 20 gange længere end et bly-syre batteri eller 5 gange længere end et lithium-ion batteri. Samtidig er de lynhurtige at lade op, for de skal nemlig ikke i en stikkontakt. Alt der kræves er, at den brugte væske bliver udskiftet, og så er batteriet klar til brug igen.

E-Sportslimousine er stadig under udvikling men har lige fået godkendelse til at blive vejtestet i Tyskland. Den har været under udvikling i 14 år, og udover at den har en imponerende teknologi, er det en utrolig smuk bil. Folkene bag bilen påstår, at den har en aktionsradius på ikke mindre end 600 kilometer på en tankfuld, og at den kan nå hastigheder på ikke mindre end 320 km/t. Det bliver spændende at følge vejtesten i Tyskland, og vi glæder os til at se den på de danske landeveje.

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (3665 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.