
Danske Sandberg har sendt to nye Powerbanks på markedet med de direkte navne – Powerbanks 6000 og Powerbanks 12000. Begge har to usb-udgange og begge, hvor den ene udgang er på 1.000 mAh der er specielt rettet mod smartphones, digitale kameraer, musikafspillere og gps-enheder.
Den anden udgang er på 2.100 mAh og har derfor rigelig med juice til at oplade en iPad. Begge powerbanks kan oplade to enheder på en gang.
I en pressemeddelelse skriver Anders Petersen, produktchef hos Sandberg A/S:
“Det bliver mere og mere normalt, at man har mere end én mobil enhed med sig. Er man f.eks. på festival giver det mening, at man kan sætte begge enheder til opladning, når man vender tilbage til teltet om aftenen. Alternativet ville jo være at man var nødt til at lade den ene enhed færdig først – derefter den anden. Eller at man skulle gå rundt med to Powerbanks.”
“Ved at have det hele i én enhed fordeler man også kapaciteten til den eller de enheder, som har mest brug for den. Så det giver god mening hele vejen rundt.
De dobbelte Powerbanks kommer i to versioner, nemlig en almindelig på 6.000 mAh og så en ganske kraftig enhed med 12.000 mAh – svarende til op til 8 opladninger af en iPhone 5 fra 0 til 100%.