
Forvirringen skyldes Steam. Onlinebutikken har flere gange ændret på deres udgivelsesdato for Grand Theft Auto V, hvilket har fået fans af spillet til at frygte, at spillet er forsinket. Steam har blandt andet skrevet “coming soon” og “early 2015”.
På Rockstars officielle forum har udviklerne kommenteret på rygterne om forsinkelsen, der er forårsaget af Steam. Rockstar beroliger fans og fortæller, at udgivelsesdatoen fortsat hedder den 27. januar. Men udmeldingen er dog lettere kryptisk, fordi Rockstar skriver, at de ikke har annonceret en anden udgivelsesdato indtil videre.
Indtil videre er Grand Theft Auto V ikke forsinket, om Steam har insiderviden om forsinkelsen, eller man har lavet en fejl, vil tiden vise.