Eventyret du ikke vil have skal ende

Ori and the Blind Forest er det første spil nogensinde, der har fået mig til at hulke som fars pige, der ikke fik en pony på sin 16 års fødselsdag. Ikke siden tegnefilmen, Up, har jeg oplevet at tårestrømmen får frit løb indenfor de første 15 minutter af en historie. Moon Studios har valgt den emotionelle historiefortælling, hvor den lille fabeldreng, Ori, oplever en tragisk hændelse, som tvinger ham på et dystert eventyr for at redde sig selv og hans verden.

Den smukke begyndelse

Moon Studios forstår at opbygge rammerne for deres fortælling. Ori er det lille, nuttede væsen, som emmer af skrøbelighed kastet ind i en dunkel skov, hvor mørkets monstre lurer i skovbunden. Sympatien for Ori vækkes ved første øjekast, og jeg mærker lysten til at få den lille fabeldreng sikkert gennem mørket.

Platformspillets baner er håndtegnet, og det bringer eventyrstemningen til live, fordi der er en særlig lækkerhed over grafikernes håndværk, der slår på et naivistisk narrativ. Og som jeg bevæger mig igennem de todimensionelle gange og platforme, dukker fra tid til anden en barnestemme op, der på et fabelsprog fortæller om Oris forestående udfordringer eller forklarer, hvad der er sket med skoven. Som Ori løber gennem skoven, veksler kulissen mellem mørke og lyse farver, mens der til tider kravler monstre rundt i forgrunden, hvilket skaber en levende stemning, der bidrager til fortællingens tryllebinding.

Moon Studios forstår også at bruge den orkestrale musik til at skabe en stemthed, der veksler mellem de lyse og dunkle øjeblikke i spillet – dog tangerende sødsuppe tilsat lidt for meget Hollywood til tider.

Frustrationens mellemspil

Som Ori løber gennem banerne, springer over forhindringer og beskyder ondskabens monstre med flammer, vokser frustrationerne, og her kommer historiefortællernes evne til at holde mig tryllebåndet på prøve. For Ori skal samle små kugler, der giver ham nye egenskaber – såsom egenskaben til at kravle på væggene. Og her revner fortællingens pæne overflade, fordi jeg griber mig selv i at hamre løs på hop-knappen, når jeg skal springe fra én væg til en anden.

Når jeg får Ori til at sætte af, hænder det alt for ofte, at han ikke får taget i den anden væg eller platformen foroven, og så falder han ned i et tørnekrat, hvor han lider døden – og jeg lider gentagelsens straf, da jeg skal spille samme sektion igen. Og de mange gentagelser føles som en straf, fordi jeg ikke er i stand til at ramme præcis dét punkt, hvorfra Ori kan komme fra et sted til et andet for at fortsætte med eventyret. Det er frustrerende, ikke kun fordi historien afbrydes i sit flow, men også fordi jeg bliver træt af at skulle være så præcis i min kontrol af Oris handlinger.

Udfordrende logik

Eventyret byder også på forhindringer, der ikke lige er til at forstå ved første øjekast. Hovedbunden begynder at klø i takt med de små grå kommer på overarbejde. For Oris eventyr handler ikke bare om at løbe, springe og skyde – heldigvis.

Som jeg kommer dybere ind i skoven, begynder banerne at vrimle med monstre, som ikke bare skal slås ihjel, men også skal bruges som nyttige idioter, hvis bryske handlinger skaber nye passager. Her genvinder eventyret min opmærksomhed. For ligesom i Limbo fra danske Playdead bliver de låste og uopnåelige passager tilgængelige, når min sparsomme kløgt får den imaginære pære, over min efterhånden gråsprængte hårpragt, til at lyse. Aha! Det er sådan, jeg skal komme videre! Dermed oplever jeg spillets tilfredsstillende belønning, der er det usynlige håndklap på min skulder – eventyret kan fortsætte. Sådanne øjeblikke findes der masser af i selskab med Ori.

Medrivende stemthed

At jeg ikke kan slippe Ori til trods for tiltagende frustrationer i gameplayets opbygning skyldes drengens naivistiske uskyld, der er kernen i eventyrets charme. Ori skal overleve – han fortjener lykken! Moon Studios har brugt fire år på at skabe fortællingen om Ori og hans færden i den blinde skov, hvor ondskaben har ruineret skønheden og frarøvet en lille dreng sin uskyld og barndom. Jeg føler med Ori, og det kan spillets frustrerende elementer ikke ødelægge – heldigvis.

Ori and the Blind Forest er et simpelt platformspil, der formår at tryllebinde. Du kan hente spillet på Xbox Store eller Steam til ganske få penge. Moon Studios viser, hvor gribende historier man kan fortælle gennem spilmediet, hvis man anvender den rette narrativ til at skabe en stemthed gennem følelser, der vækker sympati for selv det mindste væsen.