
Microsoft har et stykke tid har deres tre flagskibsprogrammer tilgængelige som apps på iOS-platformen (og naturligvis også til Windows Phone), men de har manglet på Android-platformen, til stor irritation for mange.
Men nu er det fortid – Microsoft har kørt med betaversioner af de tre apps til Android i et stykke tid, og nu er de så færdige og klar til download fra Google Play.
Som til Windows Phone og iOS er de tre apps gratis og alt det kræver er at du har en Microsoft konto, som du kan få helt gratis.
Men det betyder ikke at du bliver låst til Microsofts økosystem, for softwaregiganten har faktisk sørget for at der er integration til andre systemer så som Google Drive, Box og Dropbox.
Her er nogle af de vigtigste funktioner:
Læs og redigér dine dokumenter på farten: Med Office til Android-smartphones kan du få et hurtigt kig på vigtige dokumenter – fx på vej til et møde – og du har adgang til de redigeringsværktøjer, du kender fra pc-versionen. Du kan også læse andres kommentarer og selv tilføje nye.
Præsentér direkte fra telefonen: Du kan vise PowerPoint-præsentationer trådsløst fra din smartphone til skærmen i mødelokalet. Endda med de samme slide-overgange og animationer som på din pc. Du kan også tegne eller skrive direkte på din smartphones skærm for at fremhæve vigtige pointer, mens du præsenterer.
Hurtig adgang til alle dine dokumenter: Du kan lynhurtigt finde det dokument, du senest arbejdede i på pc’en eller din tablet – og du kan hente filer fra både OneDrive, Dropbox, Google Drive og Box.
Du kan hente de gratis apps her:
Word til Android, Excel til Android og PowerPoint til Android.