Fallout 4 får en overraskende udgivelsesdato

Jep, det udkommer i år. Fans, tid til at genstarte jeres Pipboys!

Fallout 4

Rygtemøllen har i løbet af E3 sviret med udgivelsesdatoer i 2015, men få har turde tro på det, fordi spilbranchen normalt annoncerer spil to-tre år før deres udgivelse for at skabe omtale, men Bethesda går mod strømmen.

Fallout 4 udkommer den 10. november 2015 til PC, PlayStation 4 og Xbox One ifølge GamesRadar. I et interview med spilsiden, fortæller Bethesdas mand i marken, Pete Hines, at spilforlaget vurderer, at det kan lade sig gøre at sende spillet på gaden allerede til november. Samtidig forventer Bethesda, at fans og gamere verden over sagtens kan nå at skabe tilstrækkelig med omtale af Fallout 4 inden november.

Pete Hines sender også en lille begmand til spilbranchen, da han ikke mener, at det er hensigtsmæssigt, hvordan spilforlag udsender trailere, derefter udsender et par billeder fra spillet. Hines mener, at Bethesdas måde er sjovere.

Kommentar til artiklen?