Falske antivirus-apps spreder farlig malware

Check Point Software Technologies kan fortælle, at seks forskellige antivirus-apps i Googles officielle appbutik, Google Play, indeholder malware, der kan stjæle brugernes personlige oplysninger og bankinformationer

7. april 2022 Lars Bennetzen Nyheder fra gl. site, Nyhedsbrev, Sikkerhed, Tophistorier

Analytikere hos Check Point Research, der er en del af Check Point Software Technologies, har opdaget en række antivirus-apps i Google Play-butikken, der, i stedet for at bekæmpe hackere, spreder en ondsindet malware. Ifølge analytikerne hos Check Point Research er der tale om banking-malwaren ved navn SharkBot, som stjæler personlige oplysninger og bankinformationer. Hvis en bruger har installeret en app med SharkBot-malwaren, kan cyberkriminelle dermed få adgang til, og udnytte, personfølsomme data og kreditkortoplysninger. 

Det lyder som en aprilsnar, at et antivirusprogram i virkeligheden er en ondsindet malware. Men faktum er, at vi har identificeret seks forskellige antivirus-apps i Google Play, der spreder SharkBot-malwaren. Denne type malware er især farlig for intetanende brugere, da den stjæler de mest personlige informationer.

Der er ingen tvivl om, at de cyberkriminelle har valgt at spille på folks tillid ved at sprede malwaren gennem en antivirus-app. Brugerne ønsker at være beskyttede og downloader derfor velmenende en antivirus-app, men desværre sker det stik modsatte. Det er endnu et eksempel på, at hackerne ikke har nogle skrupler, når de leder efter nye metoder til at ramme brugerne.

Niels Zimmer Poulsen, Head of Security Engineering hos Check Point Software Technologies i Danmark

Kan stadig downloades 

Check Point Software Technologies har efter opdagelsen af de seks falske antivirus-apps henvendt sig til Google, der nu har fjernet dem fra deres officielle butik, Google Play. Dog kan flere af disse apps stadig downloades fra uofficielle kilder. 

Til trods for, at Google har fjernet disse apps fra deres butik, kan de stadig downloades fra en række uofficielle appbutikker. Derfor opfordrer vi kraftigt til, at Android-brugere aldrig downloader deres apps fra andre steder end Google Play, og at man generelt er påpasselig med at downloade antivirus-apps fra ukendte udviklere.

Niels Zimmer Poulsen, Head of Security Engineering hos Check Point Software Technologies i Danmark

Check Point Research har identificeret følgende antivirus-apps, der alle spreder SharkBot-malwaren: 

  • Atom Clean-Booster, Antivirus
  • Antivirus, Super Cleaner
  • Alpha Antivirus, Cleaner
  • Powerful Cleaner, Antivirus
  • Center Security – Antivirus

Sidstnævnte findes i to versioner med samme navn, men er altså begge ondsindede apps. 

Tjek priser på bredbånd

Tech-Test har indgået et samarbejde med Samlino så du kan tjekke bredbåndspriser og ikke mindst muligheder for bredbånd på din adresse.

Det er helt gratis og Samlino skal ikke bruge andet end din adresse for at levere priser til dig.

Når du har indtastet adressen i feltet herunder, bliver du sendt til Samlino, hvor du får vist resultatet, og hvor du kan indsætte flere filtre, hvis du har bestemte behov for dit bredbånd.

Relaterede Artikler

No Picture
Nyheder fra gl. site

Næsten 90 % af alle virksomheder udsat for e-mailsvindel i 2019

11. februar 2020 Lars Bennetzen Nyheder fra gl. site, Nyhedsbrev, Sikkerhed, Tophistorier
Cybersikkerhedsleverandøren Proofpoints rapport State of the Phish viser også, at der mangler viden blandt medarbejderne, både når det kommer til at følge de gældende retningslinjer og hvordan truslerne opdages. For eksempel oplyste 40 % af de adspurgte medarbejdere, at de genbruger adgangskoder, og 50 % oplyste, at de ikke har nogen adgangskode på hjemmenetværket, og hver tredje medarbejder vidste ikke, hvad en VPN-forbindelse er, eller hvordan VPN fungerer. Hele 90 % oplyste, at de bruger deres arbejdscomputere og -telefoner til privat brug, hvilket fører til yderligere udfordringer – ikke mindst på grund af den manglende viden blandt medarbejderne. Hele 40 % af de adspurgte medarbejder kendte ikke til begrebet phishing, og knap 70 % havde ikke hørt om ransomware. Phishing og de fleste forsøg på onlinesvindel bygger oftest på det, vi kalder ”social engineering”. Social engineering er forskellige teknikker, der manipulerer modtageren til at udføre handlinger eller videregive fortrolige oplysninger, eller mere direkte svindel såsom godkendelse af betalinger eller give adgang til forretningskritiske systemer. Den bedste måde at beskytte sig på, er at lære mere om risici og uddanne medarbejderne i god informationssikkerhed. Målsætningen skal være, at samtlige medarbejdere i følsomme stillinger kan identificere mulige trusler, og at de forstår vigtigheden og værdien i at rapportere dem til de ansvarlige Fredrik Möller, regionschef for Norden hos Proffpoint Rapporten viser også, at virksomheder, der aktivt uddanner deres medarbejderne i informationssikkerhed, har oplevet målbare forbedringer – 78 % oplyste, at virksomhederne, som resultat af forebyggende arbejde, er blevet mindre modtagelige for phishingangreb. …. (læs mere her)
Business

Nyopdaget bagdør antyder, at hackergruppen bag Sunburst-malwaren er i gang igen

29. september 2021 Lars Bennetzen Business, Nyheder fra gl. site, Nyhedsbrev, Sikkerhed, Tophistorier
SolarWinds-hacket ramte overskrifterne i december 2020, og det blev hurtigt klart, at én af de malware-typer, der blev brugt, var Sunburst fra hackergruppen DarkHalo. Da spotlyset ramte hackergruppen, lagde de den tilsyneladende i dvale; den gik i hvert fald offline. Nye undersøgelser udført af Kasperskys Global Research and Analysis Team, GReAT, viser nu, at de måske er i gang igen. I juni 2021, mere end seks måneder efter DarkHalo gik offline, fandt Kaspersky spor efter et vellykket DNS-kapringsangreb mod flere statslige organisationer. DNS-hijacking er en type ondsindet angreb, hvor et domænenavn (der bruges til at forbinde URL-adressen på et websted med IP-adressen på den server, hvor webstedet er hostet) ændres, så netværkstrafikken omdirigeres til en server, der er kontrolleret af hackerne. Herfra forsøgte medarbejdere i de statslige organisationer at få adgang til web-interfacet til virksomhedens e-mailtjeneste, men blev omdirigeret til en falsk kopi af web-interfacet og derefter narret til at downloade en ondsindet softwareopdatering. Kasperskys it-sikkerhedsefterforskere har nu fundet, at denne “opdatering” indeholder en hidtil ukendt bagdør, som de har navngivet Tomiris. Tomiris-bagdøren ligner mistænkeligt meget en af de andre malwaretyper, der også blev brugt i SolarWinds-hacket, Sunshuttle. De forskellige elementer, der går igen i både Tomiris-bagdøren og Sunshuttle kan være tilfældige, men sammen antyder de et muligt fælles ophav eller fælles udviklingspraksis. Pierre Delcher, it-sikkerhedsefterforsker hos Kaspersky Hvis de to er forbundet, kaster det nyt lys over den måde, som hackergrupper genopbygger deres forretning på. Vi vil derfor gerne opfordre andre it-sikkerhedsresearchere til at reproducere vores efterforskning. Ivan Kwiatkowski, …. (læs mere her)
Nyheder fra gl. site

Flertal blandt befolkningen til brug af ansigtsgenkendelse ved overvågning af offentlige steder

9. september 2022 Lars Bennetzen Nyheder fra gl. site, Nyhedsbrev, Sikkerhed, Tophistorier
Hvad mener den danske befolkning, man kan, må og bør benytte ansigtsgenkendelse til? Det har KMD Analyse undersøgt i en ny rapport.  Rapporten viser, at danskerne i højere grad end hidtil benytter sig af ansigtsgenkendelse i hverdagen. To ud af tre danskere har nemlig været i situationer, hvor ansigtsgenkendelse benyttes, sammenlignet med tallene fra 2020, hvor det blot var halvdelen af danskerne.  Udviklingen er især markant, når der kommer til danskernes brug af personlige apparater som mobiltelefoner og bærbare computere eller adgangen til digitale platforme som webbanker, sundhedstjenester og digitale postkasser.   Halvdelen af danskerne har oplevet at bruge ansigtsgenkendelse til at logge ind på fx mobiltelefoner og en tredjedel har brugt det til at komme ind på digitale platforme. Det er en meget markant udvikling på blot to år, og fortæller selvfølgelig noget om, hvordan teknologien udvikler sig, men også at danskerne kan se fordelene i at bruge denne form for teknologi til at gøre småting i hverdagen nemmere. Hans Jayatissa, digitaliseringsdirektør i KMD Når man først har brugt ansigtsgenkendelse, giver det formentlig en tryghed omkring brugen af teknologien, hvor man kender dens omfang og fordelene ved at bruge den. Det afspejler sig også i tallene, hvor respondenter som har prøvet at benytte ansigtsgenkendelse i forskellige situationer overvejende er for teknologiens anvendelse. Generelt kan vi også se, at flere forventer at skulle bruge teknologien inden for få år. Hans Jayatissa, digitaliseringsdirektør i KMD Flere muligheder til at begrænse kriminalitet  I dag benytter politiet ikke ansigtsgenkendelse som en del af deres …. (læs mere her)
Kommentar til artiklen?