Flimmerfri skærme med Anti-Blue Light fra AOC

Nye AOC-skærme reducerer det skadelige blå lys med 90 procent uden det går ud over farvenøjagtigheden

AOC monitor

AOC har udviklet en skærmteknologi, der kan reducere de sundhedsrisici, der er forbundet med at sidde foran en skærm i mange timer. Deres nye monitors på 22” (55.9 cm) og 24″ (61 cm) er blevet udstyret med to nye teknologier: Anti-Blue Light og Flicker FREE.

AOCs Anti-Blue Light-teknologi reducerer skadeligt blåt lys med over 90 %, uden at det skulle gå ud over farvenøjagtigheden, påstår AOC i en pressemeddelelse. Samtidig minimerer Flicker FREE-teknologien risikoen for øjentræthed. De to teknologier er på den måde med til at bekæmpe sundhedsproblemer som stress på nethinden og makulær nedbrydning af nethinden.

Reducerer blåt lys og bevarer de rene farver

Ifølge research kan overdreven eksponering af blåt lys give stress på nethinden, som yderligere er direkte forbundet med aldersrelateret makulær nedbrydning af nethinden. Symptomerne er forværring eller total tab af synsstyrke.

AOCs nye Anti-Blue Light-modeller, E2276VWM6 og E2476VWM6, er produceret med en speciel led-teknologi, som ændrer den maksimale bølgelængde fra de skadelige 450 nm til de mere sikre 460 nm. Dette reducerer det skadelige blå lys med op til 90 %, samtidig med at det lader præcis den rette mængde blå lys trænge igennem, som gør, at man opnår den korrekte farvegengivelse.

Flicker FREE-teknologi

Udover Anti-Blue Light kommer AOCs nye modeller med en teknologi, der giver en flimmerfri skærmoplevelse. Den måde, led-skærme justerer lysstyrke på, kan i nogle tilfælde medføre, at man oplever flimmer på skærmen. Flimmer kan påvirke øjnene og give øjentræthed, uden at man lægger mærke til det. Ved at minimere skærmflimmer hjælper AOCs Flicker FREE-teknologi med at reducere disse øjenproblemer.

Ud over de sundhedsfremmende teknologier har E2276VWM6 og E2476VWM6 en bred vifte af features. De lette skærme leverer en 1.920 x 1.080 full HD-opløsning og har en HDMI-stikforbindelse med MHL 2.0 (Mobile High-Definition Link). Smartphones og tablets kan således kobles direkte til den store 22 eller 24″ skærm.

E2276VWM6 og E2476VWM6 med Anti-Blue Light og Flicker FREE-teknologi er på gaden nu til en vejledende udsalgspris fra henholdsvis 1.050 kroner og 1.200 kroner.

Anti-Blue Light

Del artiklen på

Om Lars Bennetzen (3665 Articles)
Lars Bennetzen har været it- og gadget-journalist siden 1992, og arbejdet som redaktør på PC World, Ingeniøren, Jern- og Maskinindustrien, Procesteknik og Ugens Erhverv. I 2006 blev Lars Chefredaktør på Alt om DATA, og bestyrede det gode gamle it-blad gennem de næste 6 år. I 2012 blev Lars selvstændig og stiftede firmaet Blackbelt Communications og i 2015 startede han Tech-Test. Lars fungerer også som kommunikationskonsulent, taler, moderator og gadgetekspert.