
Outlook gik nu pænt i gang med at synkronisere alt med vores Exchange-server, og lige så langsomt dukkede alt op – mails, kalenderaftaler, kontaktpersoner osv, lige hvor de skulle. Vi tjekkede på alle vores enheder, Mac, pc, laptop, iPad og Android-smartphone om det virkede, og alt var kommet pænt over.
Det er en tidskrævende proces, men hvis virksomheden ikke er for stor, er det en opgave, der til at løse, og klart vores foretrukne – den er jo gratis, og den virker.
Eneste lille problem vi oplevede var, at fordi vores net gik ned under overførslen, så oplevede at en dublering af kalenderaftaler og kontaktpersoner. Vi har før oplevet det samme med Code Two’s værktøj, så det var ikke helt uventet. Men irriterende var det. Det betød, at vi var nødt til at gå alle vores kontakter og aftaler igennem og slette dubletterne.
Hele processen tog en weekend, og pludselig havde vi flyttet både mail- og filsystem over til Office 365.
Næste skridt, næste gang
Der er stadig et par småting, vi mangler at få løst. Vi har nogle IMAP-konti, vi også gerne vil have migreret over til Outlook 365, og da vi deler en Google-kalender med en samarbejdspartner, vil vi gerne havde en ind i Outlooks kalender. Ikke bare så vi kan se den, men så vi også kan lave ændringer i den, og hvor de ændringer bliver synkroniseret over til vores samarbejdspartner.
Den første opgave med at flytte IMAP-konti gik vi i gang med lige da vi havde overstået flytningen af vores Google Apps-konto.
Men vi stødte ind i problemer, vi ikke kunne løse selv. Der er en vejledning til, hvordan vi skulle kunne få Exchange selv til at importere IMAP-konti, men den kunne vi ikke få til at virke. Vi skulle oprette en kommasepareret fil med brugernavne og logindetaljer, som Exchange så skulle bruge til migreringen.
Men hver gang systemet tjekkede vores fil, fik vi at vide at en bestemt label ikke var der – til trods for at vi sad og kiggede på den. Efter at have forsøgt et par dage, skød vi problemet til hjørnespark og afventer, om Microsoft kan fortælle os, hvor det går galt.
Det næste er udfordringen med Google-kalenderen. Her er vi stadig på bar bund, men er gået i research-mode for at finde ud af om det ikke skulle kunne lade sig gøre.
Næste gang kommer vi til at kigge på løsningen til de to ovennævnte problemstillinger og på, hvor let eller svært det er at lukke vores Google Apps. Vi kigger også på, om der er andre konsekvenser af den lukning. Vi har blandt andet backup af alle vores smartphones billeder liggende på vores Google Apps konto – dør de, eller?
Indtryk indtil videre
Det har været en overvældende positiv oplevelse med Office 365 både på Mac, pc, iPad og Android-smartphone. Det er fantastisk at have en platform, der bare virker gennemført og stabil uanset platform.
Vi har adgang til at alt på alle platforme, og det vigtigste for os er, at det er i et velkendt og ensartet layout.
Vi slipper også for Googles grænser for, hvor mange GB vi kan gemme. Med OneDrive for Business er der ingen begrænsninger, hvilket vi er meget glade for – for vores lagerbehov vokser hele tiden.
Eneste lille irritation, vi har, er OneDrive. Dels er det irriterende, at Mac-klienten stadig kun er i beta – den er ikke 100% stabil på vores Mac. Dels undrer det os fælt, at den skal blande sig i, hvad vi må kalde vores filer. Visse tegn må ikke bruges i filnavne, og de er begrænsede til en given længde. Det er nogle tåbelige og antikverede måder at tænke på.
Men vi ser frem til at få flyttet vores IMAP-filer over i Exchange, så vi kan tjekke alle vores mails fra et og samme system.